Ingen udsigt til at få straffet Lars Hedegaards attentatmand

Mere end tre år efter attentatforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard er den formodede gerningsmand ikke i nærheden af at blive udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Den sigtede ”BH” – en dansk statsborger med libanesisk baggrund – er fortsat på fri fod, men internationalt efterlyst, og de danske myndigheder jagter ham stadig efter bedste evne, oplyser justitsminister Søren Pind og udenrigsminister Kristian Jensen på et åbent samråd i Folketingets Retsudvalg.

Men umiddelbart er der ingen udlevering i kikkerten:

»BH er ikke længere i de tyrkiske myndigheders varetægt, og derfor eksisterer der ikke nogen udleveringssag. Det betyder ikke, at vi har opgivet at få ham retsforfulgt,« sagde Søren Pind.

Samrådet var indkaldt på baggrund af en række undersøgende artikler, som Jyllands-Posten bragte i maj. Baseret på interview med efterretningskilder, centralt placerede myndighedskilder fra ind- og udland og personer fra BH’s nære omgangskreds fortalte Jyllands-Posten blandt andet, at BH formodes at opholde sig i terrorgruppen Islamisk Stats selvudråbte hovedstad, Raqqa, i Syrien, efter at være blevet løsladt fra Tyrkiet i en formodet fangeudveksling med IS.

Disse oplysninger ville Kristian Jensen dog ikke udtale sig om på samrådet:

»Det har jeg hverken mulighed for at be- eller afkræfte,« bekendtgjorde han.

I det hele taget var det småt med nye oplysninger i den spegede sag, hvor Tyrkiet tilsyneladende har løsladt den formodede gerningsmand på trods af en dansk begæring om at få ham udleveret.

Flere partier kritiserede på samrådet, at regeringen ikke kom med nye oplysninger med blot gav et resumé af en allerede kendt tidslinje over sagen.

»Er der noget, ministeren ikke kan sige? Eller er man bare ligeglad? Jeg synes faktisk, at det virker lidt arrogant. Er der slet ikke noget nyt at tilføje?« spurgte Dansk Folkepartis Christian Langballe.

Socialdemokraternes Mette Gjerskov kaldte samrådet et af de »mest besynderlige«, hun havde oplevet.

»En minister har ikke noget at sige. Den anden minister læser det samme op, som vi allerede har hørt. De to ministre skylder i det mindste en forklaring på, hvad de selv eller deres ministerier har gjort i denne her sag, mens I har siddet i stolen som ansvarlige ministre,« sagde hun.

Kristian Jensen svarede, at spørgsmål om udlevering af personer hører under Justitsministeriet, og at det derfor var Søren Pind, der burde besvare dem.

»Der er fortsat et arbejde i gang med at prøve at pågribe ham,« tilføjede Kristian Jensen, som flere gange henviste til, at han ikke kunne give de ønskede oplysninger under et åbent samråd.

»Jeg forbeholder mig retten til at vurdere, i hvilket omfang det er gavnligt for en sags positive udfald at have en detaljeret gennemgang af, hvorledes man har aktivitet via de diplomatiske kanaler. Derfor er det meget svært at tilføje yderligere i forhold til indsatsen,« sagde han blandt andet.

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen opfordrede regeringen til at gå hårdere til de tyrkiske myndigheder for at vise klar utilfredshed med, at BH tilsyneladende er blevet udleveret til IS:

»Det er ikke bare en farlig situation for Lars Hedegaard og Danmark. Det er også i klar strid med alle internationale regler på dette område,« sagde Villumsen og fortsatte:

»Er det ikke på tide, at regeringen går meget klart ud og kritiserer Tyrkiet for det klokkeklare brud på internationale aftaler?«

Kristian Jensen henviste til, at Danmarks relationer til andre lande er underlagt en vis diplomatisk fortrolighed:

»Jeg har hverken mulighed eller ønske om, at orientere om de diplomatiske kanaler og det diplomatiske arbejde, der er gjort,« sagde han.

Allerede i juni 2015 nåede Udenrigsministeriet frem til den konklusion, at mulighederne for at få flere oplysninger ud af Tyrkiet var »udtømte«.

Sagen om attentatforsøget på Lars Hedegaard tog sin begyndelse 5. februar 2013. Her forsøgte en mand klædt ud som postbud at dræbe islamkritikeren med skud ved hans hjem på Frederiksberg. Det første skud ramte forbi, og efter håndgemæng valgte gerningsmanden at flygte. Og forsvinde.

Godt et år senere, i april 2014, blev den mistænkte, den dengang 26-årige BH, anholdt, da han ankom til Atatürk-lufthavnen i Tyrkiet for at hente sin familie. Forinden var han blev varetægtsfængslet in absentia i Danmark. Der blev samtidig nedlagt navneforbud i sagen, hvilket betyder, at medierne ikke må skrive BH’s navn eller bringe oplysninger, der kan identificere ham i den brede offentlighed.

Men i efteråret 2014 gik noget skævt.

Først oplyste Tyrkiets daværende premierminister Ahmet Davutoglu, at 49 tyrkiske gidsler, der var taget til fange af IS nogle måneder forinden, var blevet frigivet.

Og en lille måned senere, i oktober 2014, fik de danske myndigheder oplysninger, som tydede på, at BH var blevet løsladt. Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) krævede straks en redegørelse fra Tyrkiet.

Frigivelsen var angiveligt en fangeudveksling mellem Tyrkiet og IS, men dette er aldrig blevet officielt bekræftet fra tyrkisk side. Ifølge Jyllands-Postens kilder er de danske myndigheder dog »99,9 procent sikre« på, at BH er blevet overgivet til Islamisk Stat sammen med flere britiske, belgiske og franske statsborgere til fordel for tyrkiske.

Københavns Politi oplyste i maj til Jyllands-Posten, at sagen om drabsforsøget på Lars Hedegaard var færdigefterforsket.