Liberal Alliance sår tvivl om støtte til Støjberg-forslag

Det er usikkert, om regeringen har flertal for dens nye lovforslag om at stoppe Dansk Flygtningehjælps mulighed for at indstille medlemmer til det centrale organ Flygtningenævnet, som hvert år afgør hundredvis af asylsager.

Står det til Liberal Alliance. er det nemlig ikke så interessant, hvem der sidder Flygtningenævnet, men snarere hvor stor indflydelse nævnet har på den faktiske behandling af asylsager.

På nuværende tidspunkt vil LA's udlændingeordfører, Christina Egelund, derfor hverken sige ja eller nej til at støtte Inger Støjbergs lovforslag. I stedet holder hun udlændingeministeren på pinepænken.

Regeringen mener, at Dansk Flygtningehjælps mulighed for at indstille medlemmer til Flygtningenævnet gør, at organisationen spiller en »dobbeltrolle«, som regeringen vil gøre op med med det nye lovforslag. Både Dansk Folkeparti og De Konservative støtter forslaget, men uden Liberal Alliances mandater er det tvivlsomt, om der er flertal. Det vil i så fald kræve støtte fra et parti i rød blok.

I stedet for at tage stilling til regeringens forslag, spiller partiet ud med sit eget bud, som går ud på at strippe Flygtningenævnet for kompetencen til at træffe principielle afgørelser på asylområdet. For eksempel skal nævnet ikke kunne afgøre, at særlige områder i Syrien er så farlige, at alle asylsøgere derfra har krav på asyl i Danmark.

»Jeg vil foreslå ministeren at bruge vores model i stedet for hendes eget forslag. Det vil jeg tage en dialog med ministeren om,« svarer Christina Egelund på spørgsmålet om, hvad LA vil stemme til regeringens lovforslag.

Kan Liberal Alliance stemme for Inger Støjbergs lovforslag?

»Nu går vi ind i forhandlingerne, hvor vi selvfølgelig vil arbejde for vores model, og sådan som jeg hører ministeren, er vi sådan set enige om målet.«

Men afviser I at ville stemme for Inger Støjbergs lovforslag?

»Nu vil vi forhandle om det. Men det er klart, at vi synes bedre om vores egen model.«

Så hverken/eller indtil videre?

»Jeg tror, at ministeren vil lytte til vores gode forslag, som jeg nu vil drøfte med ministeren,« siger Christina Egelund.

Hun frygter en »glidebane«, hvor Flygtningenævnet påtager sig flere og flere kompetencer, som nævnet slet ikke bør have.

Som eksempel nævner hun, at Flygtningenævnet i 2013 ændrede praksis vedrørende syriske asylsøgere fra bestemte områder af det krigshærgede land. Ændringen, som skete på baggrund af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, betød, at flygtninge fra bestemte, udsatte områder af Syrien kunne få asyl, selv om de ikke var individuelt forfulgte. Dermed traf nævnet en »politiserende beslutning«, mener LA, selvom Flygtningenævnet ellers understregede, at hver enkelt syrers asylsag stadig blev individuelt vurderet.

»Vi vil gerne afpolitisere nævnet og sikre, at de politiske beslutninger om, hvem der får asyl efter hvilke træffes af de folkevalgte politikere, som står til ansvar over for vælgerne.«

»Når nævnet udsteder retningslinjer, som pr. automatik udsteder asyl til hele befolkningsgrupper afhængigt af deres geografiske oprindelsessted, så skal vi som folkevalgte reagere på det,« mener Christina Egelund.

Hvad skulle politikerne have besluttet at gøre med de syrere, der flygtede til Danmark fra de uroplagede områder af Syrien?

»Det kan sagtens være, at de konkrete afgørelser i de enkelte asylsager havde været de samme (at flygtningene havde fået asyl, red.), men det handler om, hvilken sagsbehandlingsprocedure der har fundet sted. Og det må aldrig alene være udslagsgivende for asyl, hvor man kommer fra. Det skred i sagsbehandlingen hos Flygtningenævnet skal vi have gjort op med.«

Asylansøgninger behandles i første omgang af Udlændingestyrelsen. Hvis ansøgeren får afslag på asyl, kan afgørelsen ankes til Flygtningenævnet, der har den domstolslignende appelfunktion. Modellen skal bl.a. give ansøgerne retssikkerhed og sikre armslængde mellem sagsbehandlingen og det politiske niveau.

Dansk Folkeparti har i flere år presset på for at strippe Dansk Flygtningehjælp for retten til at udpege medlemmer af nævnet, og i 2014 gik Inger Støjberg – dengang som politisk ordfører for Venstre - med til forslaget. Men der skulle altså gå mere end et år efter folketingsvalget og Venstre-regeringens tiltræden, før lovforslaget blev skrevet.

Det var SRSF-regeringen, Enhedslisten og netop Liberal Alliance, som i 2012 genindførte praksissen, hvor Dansk Flygtningehjælp er med til at udpege medlemmer af Flygtingenævnet, efter at ordningen var blevet skrottet af den forudgående VK-regering.

Generalsekretær Andreas Kamm afviser dog blankt, at hans organisation spiller en dobbeltrolle i forbindelse med udpegningen af medlemmer til Flygtningenævnet. Han påpeger i dagens Jyllands-Posten, at hans organisation er gået efter at udpege eksperter med forstand på asyl- og udlændingeret. F.eks. sidder der i øjeblikket universitetsforskere, ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen, tidl. forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, og en juridisk konsulent fra Amnesty International i dag er indstillet af Dansk Flygtningehjælp.

»Jeg synes ikke, at det er fair at mene, at vi har en interessekonflikt. Vi har ingen sanktionsmuligheder over for de medlemmer, der uafhængigt af os passer arbejdet i nævnet,« siger Andreas Kamm.

Dansk Flygtningehjælp er en humanitær organisation, der delvist finansieres af staten. Dens formål er at hjælpe flygtninge og asylsøgere både i og uden for Danmark. I det borgerkrigshærgede Syrien bidrager Dansk Flygtningehjælp for eksempel massivt til at uddele nødhjælp til flere hundrede tusinde mennesker. I Danmark tilbyder organisationen blandt andet individuel juridisk rådgivning til asylsøgere, og i sager hvor en afvist asylsøger forsøger at få genoptaget sin sag, optræder Dansk Flygtningehjælp ofte som partsrepræsentant for ansøgeren.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få Socialdemokraternes kommentar til Inger Støjbergs lovforslag.