Regeringen vil oprette nye botilbudsformer i psykiatrien

Socialminister Karen Ellemann vil afsætte et trecifret millionbeløb fra satspuljemidlerne til at nedbringe antallet af voldsepisoder på bosteder.

Artiklens øverste billede
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

For at forhindre vold på bosteder skal der oprettes en helt ny type bosteder for sindslidende med komplekse problemstillinger. Samtidig skal sikkerheden på de eksisterende botilbud forbedres.

Den melding kommer fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der onsdag melder ud, at der skal afsættes et ”trecifret millionbeløb” over fire år. Pengene skal komme fra midlerne i satspuljen.

Forslaget kommer lige inden en arbejdsgruppe bestående af regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner skal præsentere en række anbefalinger på psykiatriområdet. Parterne har efter de senere års drab på bosteder forpligtet sig på i fællesskab at finde tiltag, der skal forbedre indsatsen for at forebygge vold på botilbud.

»Det er på ingen måde rimeligt, at beboere og ansatte på landets bosteder skal leve med de voldsepisoder, som vi har været vidner til gennem en årrække. Det må og skal vi gøre bedre. Jeg ved, at mange andre partier og organisationer også er optaget af at løse problemer med vold på bosteder, og jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil være med til at prioritere området. Der er brug for at omsætte ord til handling, så vi rent faktisk får skabt en forandring og sikret tryghed og sikkerhed for ansatte og beboere på landets botilbud,« siger ministeren.

Den ny institutionsform skal i følge ministeren være en kombination af behandlingspsykiatrien, hvor man er indlagt, og socialpsykiatrien, hvor man er på et botilbud, og tilbuddet skal målrettes de personer, som gentagne gange bliver indlagt og som kæmper med dobbeltdiagnoser, misbrug og er udadreagerende.

Hos KL mener kontorchef Tina Wahl, at indsatsen nødvendigvis må styrkes og forbedres. Ud over en ny type institution, hvor borgerne kan opholde sig længere tid, og hvor der bliver sat fokus på såvel den behandlingsrettede del, som den rehabiliterende indsats, arbejdes der også på at oprette en taskforce, der kan rykke ud i belastningssituationer, forklarer hun.

»Der er noget at tage fat på. Når det gælder borgere på bosteder og boenheder, er der nogle, som ikke passer til målgruppen, og som bliver for udadreagerende i forhold til den kompetencesammensætning, der er på stedet. Det har vi desværre i ekstrem grad set med de senere års ulykkelige drab på bosteder og herberger,« siger Tina Wahl.

Hun mener, at der kan komme en meget bedre sammenhæng mellem den indsats, der ydes i henholdsvis behandlingspsykiatrien og i den kommunale rehabiliterende indsats, herunder udveksling af oplysninger om borgerens udfordringer og eventuelle domme.

»Og så skal vi have fokus på bemandingen og kompetencesammensætningen, så det er de rigtige borgere, vi visiterer, og det er den rigtige måde vi arbejder på« siger Tina Wahl.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.