Fakta: Se hovedelementerne i trepartsaftalen
En ny trepartsaftale skal afhjælpe den store mangel på praktikpladser.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har fredag indgået en trepartsaftale.
Aftalen forpligter arbejdsgiverne til at oprette 8000 til 10.000 flere praktikpladser i 2025.
De ekstra praktikpladser skal oprettes gradvist i årene frem mod 2025.
Hovedelementerne i aftalen er:
* Særlige uddannelser, hvor eleverne har større sikkerhed for en praktikplads og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever.
* Styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser.
* Indførelse af et merbidrag på omkring 27.000 kroner per elev til virksomheder, der ikke tager sin andel af elever, der skal uddannes.
* Højere lønrefusion, når man har sine elever på skole.
* Højere lønrefusion til eux-elever, hvor eleverne får både et svendebrev og en gymnasial eksamen.
* Tilpasning af de uddannelser, der har høj arbejdsløshed.
* Praktikcentres mulighed for at producere varer og tjenesteydelser skal gøres klar.
* It-understøttelse af praktikpladsformidlingen.
* Det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes.
* Praktikpladsområdet skal afbureaukratiseres.
* Udskolingen styrkes med henblik på at styrke de unges uddannelsesvalg
* Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
Kilde: Beskæftigelsesministeriet