Røde partier ryster på hovedet ad forslag om massive DR-besparelser

Et markant angreb på dansk kultur og public service.

Sådan beskriver partierne i rød blok Dansk Folkepartis forslag om at skære 25 procent af DR’s budgetter over en femårig periode.

Besparelsen vil løbe op i omkring 700 mio. kr. ud af DR’s årlige budget på 3,7 mia. kr. Pengene skal blandt andet findes ved at sende radiokanalen P3 i udbud, skrotte radiokanalen P7, flytte tv-kanalen DR3 over på nettet, og lægge tv-kanalerne Ramasjang og Ultra sammen til én kanal for børn, skriver DF i en kronik i dagens Berlingske.

I blå blok er der bred opbakning til grundtanken om at slanke DR betydeligt, mens begejstringen mildest talt udebliver i rød blok.

Alternativet har eksempelvis svært ved at se formålet:

»Det er helt afgørende, at vi har en stærk og stor mediestøtte i Danmark, når vi er så lille et sprogområde, som vi er. Man kan altid diskutere, hvordan støtten er skruet sammen, men vi mener bestemt, at det er vigtigt have DR på alle de forskellige flader.«

I stedet for at slanke DR, vil Alternativet have DR til at samarbejde langt mere med private aktører i mediebranchen. Eksempelvis som DR3 og det amerikanske Vice Media har gjort om en række dokumentariske reportageprogrammer rettet mod unge seere.

»Vi ønsker at DR bliver en motor for innovation, som samtidig kan arbejde sammen med resten af branchen,« siger medieordføreren og uddyber, at fremtidens konkurrenter på nyhedsfronten blandt andre er giganterne Facebook og Youtube snarere end traditionelle medier.

Debatten om DR’s størrelse og aktiviteter har kørt i årevis og har fået nyt liv i de senere år, hvor DR har oprustet markant på digitale platforme, samtidig med at mediehuset har åbnet flere nye tv- og radiokanaler. Kritikken går ofte på, at den licensfinansierede mediegigant har alt for mange muskler i forhold til de private medier – herunder dagbladene, som forsøger at etablere en forretning med betalt indhold på nettet.

DF’s tanker om et betydeligt mindre DR vækker da også nærmest jubel hos Danske Medier, som er en brancheorganisation for privatejede medier. Direktør Ebbe Dal mener således, at et svækket DR vil gavne aviser og privatejede medier, siger han til Ritzau. Særligt DR’s skrevne nyheder på net og mobil skævvrider konkurrencen i forhold til private medier, mener han.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen ser imidlertid spareforslaget som en »defensiv og ødelæggende kulturpolitik« og opfordrer kulturminister Bertel Haarder til at sige nej:

»Hvis han bakker op om DF’s forslag, så viser Bertel Haarder sig som den kulturminister i nyere tid, der svækker dansk kultur mest,« siger Mogens Jensen til Berlingske.

Også SF’s medieordfører Holger K. Nielsen advarer mod at svække DR.

Enhedslisten anklager DF-spareforslaget for at være noget »forbandet snobberi« og et »voldsomt angreb på dansk kulturliv«.

»Vi er klart imod Dansk Folkepartis forringelser af public service. Det er noget snobberi. Public service er for os alle sammen – det er nyhedsstof, kultur og underholdning af høj kvalitet. Også selvom vi har en lille pengepung,« siger fungerende politisk ordfører Nikolaj Villumsen.

Som eksempel på forringelserne nævner han, at mange børnefamilier nyder at se Ramasjang, og at mange unge ser DR3 på tv.

»DR har i årtier været førende i verden i forhold til at lave børne- og ungdomsprogrammer af høj kvalitet. Det er et kæmpe bidrag til mange danskeres opvækst, og det kan kommercielle aktører ikke erstatte,« mener Villumsen.

Dermed ikke sagt, at Enhedslisten ønsker at bevare status quo i DR. Tværtimod vil partiet reformere hele licenssystemet, så licensen betales over skatten. Derudover skal cheflønningerne i DR’s direktion sænkes.

Sidste år fik DR’s generaldirektør Maria Røbye Rønn 3,6 mio. kr. i løn og pension. Til sammenligning får statsminister Lars Løkke Rasmussen knap 1,6 mio. kr. om året inklusive pension, og dermed er lønniveauet i DR ifølge Dansk Folkeparti »ganske enkelt ude af proportioner«.

Det nuværende medieforlig fra 2014, som sætter rammerne for DR, gælder frem til 2018, så medmindre regeringen vil bryde aftalen, er DR altså fredet de næste to år.

Kulturminister Bertel Haarder vil dog allerede til efteråret komme med et udspil, der blandt andet lægger op til at skære i DR’s budgetter derefter. Hans håb er at kunne sænke licensen. I første omgang er det kun de blå partier, der bliver inviteret med til de politiske drøftelser, bebuder ministeren ifølge Berlingske, og det ærgrer – ikke overraskende – de røde partier.

»Jeg håber, at han vil genoverveje,« siger Nikolaj Villumsen.

Hvordan DR nærmere bestemt skal spare en fjerdedel af budgettet, vil DF’s medieordfører Morten Marinus ikke uddybe, da det skal være op til DR. Men partiet vil grundlæggende have mere fokus på provinsen og mindre på København, samt mindre ”X Factor” og mere folkeoplysning.