Blå blok og S klar til opgør med menneskerettigheder

Det er tid til et opgør med Den Europæiske Menneskeretskonvention, mener de fem partier.

I mere end seks årtier har borgere i Danmark haft særlige rettigheder og været sikret mod overgreb, fordi Danmark har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men nu er konventionen en barriere for dansk udlændingelovgivning. Tiden er derfor kommet til et fundamentalt opgør, mener Dansk Folkeparti. Det skriver Berlingske fredag.

Partiet søsætter en egentlig kampagne for at få gennemført markante ændringer i konventionen fra 1950.

Forslaget om en modernisering af de lovfæstede rettigheder får politisk opbakning fra Venstre, Liberal Alliance og de Konservative. Også Socialdemokraterne mener ifølge Berlingske, at det "kan give mening at se på, om de skal justeres".

Helt konkret anmoder Dansk Folkeparti regeringen om at stille sig i spidsen for arbejdet med de juridiske ændringer, når Danmark til næste år overtager formandskabet for Europarådets såkaldte ministerkomité.

- Konventionen forhindrer Danmark i at føre den ønskede politik på det formentlig væsentligste område, nemlig udlændingeområdet. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, siger Morten Messerschmidt, der er medlem for EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, til Berlingske.

- Danmark skal ikke ligge under for gamle konventioner, hvor ingen længere kan huske hvem, der skrev under, hvorfor og hvilken virkelighed, de var skrevet i.

Han peger menneskerettighedskonventionens artikel otte, der sikrer alle retten til familieliv og privatliv, så længe det ikke strider mod en nations sikkerhed, som et konkret eksempel på en artikel, der skal ændres.

Den bør laves om, så den udelukkende gælder for danske statsborgere eller ikke gælder i udvisningssager, mener Messerschmidt.

- Vi mener, at konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især den del, der handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge, siger Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, mener, at ændringer "bør stå højt på den europæiske dagsorden".

Christina Egelund, der er udlændingeordfører for Liberal Alliance, mener, der er et "stærkt behov for en modernisering".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.