Kristian Jensen afviser Putins pludselige flirteri med Vesten

Mildere toner fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, gør ikke større indtryk på udenrigsminister Kristian Jensen forud for topmøde, hvor Nato vil ruste sig mod truslen fra øst.

KØBENHAVN/WARSZAWA

Selv om Ruslands præsident, Vladimir Putin, forud for dagens store Nato-topmøde flere gange har talt om dialog og afspænding, så gennemfører han det ikke selv i praksis.

Vladimir Putin har de seneste dage talt om, at han er interesseret i en afspænding omkring Østersøen, og at han er klar til at indlede en dialog med Nato, der kan øge tilliden mellem de to parter.  Men de mildere toner fra Moskva gør ikke voldsomt stort indtryk på den danske udenrigsminister:

»Jeg kigger bare på fakta. Forud for dette topmøde inviterede vi russerne til et Nato-Rusland møde, så vi kunne snakke de initiativer igennem, som Nato planlægger. Det har Rusland afvist. Det kan godt være, at Putin snakker om dialog, men i praksis gennemfører han det ikke,« siger Kristian Jensen.

Nato-soldaterne i Estland, Litauen, Letland og Polen skal være med til at afskrække Rusland. Natos største oprustning i øst siden afslutningen på Den Kolde Krig er et modtræk til de russiske aggressioner i regionen, ikke mindst i Ukraine med annekteringen af Krim og Ruslands assistance til prorussiske oprørere i Østukraine. Samtidig har russerne talrige gange krænket det vestlige luftrum.

Danmark vil også bidrage til de fremskudte bataljoner i øst, og i et tweet oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen, at det bliver med 200 soldater.

Kristian Jensen  fastslår, at det er i Danmarks egen interesse at bidrage til oprustningen i øst.

»Natos nabolande er meget ustabile. Vi har set russisk aggression i Georgien og Ukraine, og vi har set overflyvninger og luftrumskrænkelser på en lang række områder. Det skaber en usikkerhed og bekymring i de østlige alliance- og partnerskabslande, og den usikkerhed er dræbende for en alliances effektivitet. Derfor er det vigtigt, at Danmark er til stede,« siger Kristian Jensen.

Den danske udenrigsminister havde gerne set, at den nye operation med soldater ved den russiske grænse var unødvendig, at Nato havde et bedre forhold til Rusland, og at Rusland havde levet op til aftalen om at respektere andre landes suverænitet.

»Men man må bare konstatere, at det ikke er sket, og at Rusland har opbygget massive troppekoncentrationer i den vestlige del af det russiske territorium, altså lige på grænsen til Nato-lande,« siger han.

Kristian Jensen mener, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation og de russiske aggressioner også er bekymrende for Danmark:

»Det bør for alvor skabe bekymring i Danmark, som er placeret geografisk sådan, at vi er indgang og udgang for Ruslands Østersøflåde. Det betyder, at vi selv kommer tilbage i centrum for noget, som jeg kan huske tilbage fra min barndom i 1970’erne og 80’erne, nemlig en geopolitisk situation, hvor vi er interessante i en eventuel konflikt. Derfor har vi et behov for at have en stor og en stærk allieret, som bakker op om vores værdier. Og derfor har vi en interesse i, at alle lande i Nato føler sig trygge,« siger Kristian Jensen.

Det var bl.a. under et besøg i Finland sidste fredag, at den russiske præsident udtrykte et ønske om afspænding, men han advarede dog samtidig om, at Moskva ville ompositionere sine tropper, hvis Finland gør alvor af overvejelser om at gå ind i Nato. Præsident Vladimir Putin indkaldte tirsdag også det russiske sikkerhedsråd for at diskutere flysikkerhed i Østersø-regionen, skrev Reuters.

Natos øgede tilstedeværelse i tidligere Warszawapagt-lande har fået Moskva til at beskylde Nato for at krænke Nato-Rusland Akten fra 1997. Heri lover Nato bl.a. Rusland, at forsvarsalliancen ikke vil placere et væsentligt antal styrker i Central- og Østeuropa.

Nervøsiteten for Rusland er især stor i Estland, Letland og Litauen. Efter Anden Verdenskrig blev de alle opslugt af Sovjetunionen, og først i 1991 var de alle uafhængige igen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.