Radikale vil lade briter tale ud om Irak-krig i Folketinget

Forfatterne bag kritisk rapport om briternes indsats i Irak bliver snart inviteret til høring i Folketinget.

Det er oplagt at invitere forfatterne bag den britiske rapport om krigen i Irak til Danmark for at høre, om der er steder, hvor Danmark kunne tage ved lære.

Det mener fungerende politisk ordfører Lotte Rod fra De Radikale.

I en britisk rapport offentliggjort onsdag bliver der rejst kritik af den britiske deltagelse i Irak-krigen. Danske soldater kæmpede side om side med de britiske, og derfor vil det være spændende at invitere til en åben høring i Folketinget, lyder det.

- Det er vigtigt, at soldaterne og vi som land bliver klogere på, hvad der egentlig skete, og hvad vi kan lære til næste gang. Nu, hvor vi ikke kan få en egentlig kommission i Danmark, skal vi i hvert fald lære, alt det vi kan af briterne, siger Lotte Rod.

Hovedforfatter bag rapporten er diplomaten John Chilcot, der onsdag fremlagde kommissionens arbejde.

I Danmark nedsatte den røde regering Irak-kommissionen i 2012, men den blev lukket som noget af det første, da Venstre overtog regeringsmagten sidste sommer.

I stedet skal det militære engagement i krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan undersøges gennem en uvildig udredning. Flertallet består af blå blok samt Alternativet, som dog har kaldt det en "skandale" at lukke kommissionen. Partiet ønsker den genåbnet.

Den uvildige kommission skal nemlig ikke placere et juridisk og folkeretligt ansvar. Derfor kræver en samlet rød blok fortsat kommissionen genåbnet.

- Vi kan blive klogere på baggrunden, og hvad vi skal lære til næste gang. Vi havde i Radikale Venstre gerne set, at vi fik en egentlig Irak-kommission, som kunne undersøge det til bunds, men det har regeringen sløjfet.

- Så er det næstbedste, at vi bruger den engelske undersøgelse til at blive klogere, siger Lotte Rod.

Radikale vil nu undersøge, om der skulle være andre partier, som bakker op om idéen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.