Venstre: Dansk begrundelse for Irak-indtog står uantastet

Der er ingen grund til at genåbne den danske kommission efter britisk undersøgelse, mener regeringspartiet.

Den britiske beslutning om at gå med i en invasion af Irak blev truffet, uden at mulighederne for en fredelig afvæbning var udtømt. 

Og med sin beslutning om at angribe Saddam Husseins styre, var Storbritannien med til at undergrave FN's Sikkerhedsråds autoritet. Der var nemlig ikke flertal for invasionen i Sikkerhedsrådet.

Kritikken af den britiske deltagelse i Irak-krigen bliver rejst i en rapport, der er offentliggjort onsdag. Men det er ikke en grund til at genåbne den danske Irak-kommission, mener Venstre.

Partiet havde regeringsmagten, da Danmark i 2003 var med til at angribe Irak. Og selv om de danske styrker kæmpede side om side med de britiske, kan konklusionerne fra den britiske rapport ikke overføres til danske forhold, mener Venstre.

- Vores beslutning blev truffet, fordi Irak ikke levede op til de resolutioner, der var blevet vedtaget i FN's Sikkerhedsråd, siger Torsten Schack Pedersen (V).

Han er medlem af Forsvarsudvalget og har tidligere beskæftiget sig med sagen om en dansk Irak-kommission.

- Skulle der stå respekt om resolutionerne, må man på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FN's Sikkerhedsråd har besluttet. 

- Det var den danske begrundelse for at gå ind, og den står for mig at se uantastet den dag i dag, siger han.

Spørgsmål: Har Danmark gjort sig medskyldig i at underminere Sikkerhedsrådets autoritet?

- Jeg mener, at det i højere grad ville have undermineret legitimiteten af FN's Sikkerhedsråd, hvis gentagne overtrædelser ikke fik en konsekvens, siger Torsten Schack Pedersen.

Han medgiver, at Irak-krigen ikke forløb som forventet. Det viste sig, at indsatsen var sværere at gennemføre, end politikerne havde regnet med. 

Men det vigtige er, at det danske forsvar har lært af oplevelserne i Irak, mener Venstre. I dag har de danske soldater for eksempel mere entydige instruktioner.

- Men at sige, at det ikke havde nogen effekt, det er jeg meget uenig i, siger Torsten Schack Petersen.

Han afviser samtidig oppositionens ønske om at få genåbnet den danske Irak-kommission. Den lukkede regeringen sidste år. Venstre mener, at kommissionsundersøgelsen var "en forfølgelse af navngivne politikere".

Regeringen har sat gang i en historisk undersøgelse af den danske krigsindsats siden 1990'erne. Den skal, modsat en kommission, ikke placere et juridisk ansvar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.