DF kobler EU-afstemning sammen med regeringsdeltagelse

Folkeafstemning vil være den naturlige måde at afgøre EU-uenighed i mulig fremtidig V-DF-regering, mener DF.

Artiklens øverste billede
- Det vil være helt naturligt, at når man taler om regeringssamarbejde, så har man en fælles forståelse af, hvordan noget så vigtigt som europapolitikken føres, siger Thulesen Dahl. Foto: Cicilie S. Andersen/Polfoto

Dansk Folkeparti er klar til at gå i regering efter næste valg, såfremt partiets opbakning er nogenlunde uforandret, og der fortsat er borgerligt flertal. Sådan lød meldingen fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl for nylig.

Men skal en regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti blive til virkelighed, må partierne blive enige om et af de emner, der skiller dem allermest, nemlig EU-politikken.

Det understreger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med TV 2, der først sendes i sin fulde udstrækning mandag. Og DF-formanden lægger op til, at en folkeafstemning skal afklare de største uenigheder.

- Det vil være helt naturligt, at når man taler om regeringssamarbejde, så har man en fælles forståelse af, hvordan noget så vigtigt som europapolitikken føres, siger Thulesen Dahl ifølge TV 2's egen udskrift af interviewet.

- Der, hvor der måtte være store uenigheder, mener jeg, at folkeafstemningen må være den helt naturlige måde at afklare det på, siger DF-formanden.

Hvad danskerne helt konkret skal stemme om, er endnu ikke klart.

Thulesen Dahl lægger op til, at der skal holdes en folkeafstemning om en eventuel aftale, der måtte blive forhandlet på plads mellem Storbritannien og EU, efter at Storbritannien forventeligt på et tidspunkt melder sig ud af EU.

Det ventes landet at gøre, efter at et flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemning 23. juni stemte for at forlade EU. Men indtil videre har den britiske regering ikke sendt den meddelelse til EU, som formelt skal sætte udmeldelsen i gang.

Ifølge Thulesen Dahl ønsker DF ikke, at Danmark skal melde sig ud af EU.

- Vi har ikke forestillet os, at Danmark melder sig ud af EU, siger han til TV 2.

- Men vi har forestillet os, at hvis det lykkedes briterne at få den aftale, som vi synes, de bør have, så skal danskerne spørges, om danskerne også ønsker, at Danmark placeres der.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.