Billigere husleje i vente efter politisk aftale om almene boliger

De almene boligselskaber skal spare 1,5 mia. kr. frem mod 2020, og det kan komme boliglejere til gode.

Lejerne i almene boliger kan måske se frem til en gevinst på den månedlige huslejeregning.

Det sker efter, regeringen, KL og BL - Danmarks Almene Boliger har indgået en aftale, der fastsætter et mål for effektiviseringen af den almene boligsektor på 1,5 mia. kr.

Boligselskaberne skal nemlig gå længere på literen, og derfor skal de nu skære 1,5 mia. kr. af driftsbudgetterne frem mod 2020.

Men mens lommeregneren og kreativiteten skal på bordet hos de almene boligforeninger, kan lejerne se frem til, at huslejen bliver holdt i bero eller måske endda falder.

»Det har i mange år været ambitionen at være mere effektive, så det kommer lejerne til gode. Med denne aftale har vi nu sat et ambitiøst mål, som vil vi arbejde hårdt for at indfri. Men der er ingen tvivl om, at det vil blive en gevinst for boliglejerne, fordi effektiviseringen vil kunne ses på huslejen,« siger formanden for BL Palle Adamsen.

Effektiviseringen svarer til 8 pct. i forhold til regnskaberne i 2014. Og selvom det virker som en stor portion penge, kommer de enkelte boligselskaber ikke til at lide nød.

»Det lokale beboerdemokrati bliver bevaret, men vi skal være bedre til at bruge pengene, når det handler om administration, eksterne konsulenter og digitalisering,« siger Palle Adamsen.

Han kan dog ikke fortælle, hvor udbredt huslejegevinsterne vil være.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg er dog positiv ved udsigterne til billigere husleje for den million danskere, som i dag bor til leje i almene boliger.

»Når boligforeningerne effektiviserer driften, kommer det lejerne til gode, fordi der så er plads til at sætte huslejen ned. Nu håber jeg, der går sport i den ude i boligforeningerne og i afdelingerne, så de lærer af hinanden, arbejder sammen og konkurrerer i al venskabelighed – alt sammen for at effektivisere driften så meget som mulig,« siger Inger Støjberg.

De 1,5 milliarder kroner er et samlet mål for hele den almene boligsektor. Derfor har de enkelte boligorganisationer og afdelinger fortsat deres frihed til selv at beslutte, hvordan effektiviseringsgevinsterne bedst kan hentes hjem.



Parterne i aftalen har forpligtet hinanden på, at lovgivningen og reglerne ikke skal blive en stopklods for boligselskabernes løsninger for at nå målet.

»Det er vigtigt, at den ofte meget firkantede lovgivning ikke bremser os i at effektivisere og gøre tingene smartere. Derfor forventer vi også, at regeringen og kommunerne vil lever op til deres løfter i aftalen om at sikre frihed til opgaven,« siger Palle Adamsen.

Måltallet på 1,5 mia. kr. er et resultat af den arbejdsgruppe, som blev nedsat i 2014 i forlængelse af boligaftalen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.