Ny millionpulje skal hjælpe områder med ondt i internettet

Regeringen åbner bredbåndspulje på 200 mio. kr. til bedre bredbånd i områder med dårlig dækning.

Manglende internet eller dårlig dækning kan give anledning til stor frustration.

Derfor vil det sikkert vække glæde, at der nu bliver åbnet for den nye bredbåndspulje, hvor man kan få tilskud til bedre internet gennem bredbåndsforbindelsen.

- Jeg vil opfordre borgere og virksomheder, der har dårlig bredbåndsdækning til at udnytte muligheden for at søge tilskud fra puljen. Adgang til en god bredbåndsforbindelse er afgørende for, at danskerne kan bo og drive virksomhed over hele landet.

- Bredbåndspuljen er målrettet de områder, hvor markedet ikke kan klare det alene, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en skriftlig kommentar.

Regeringen har afsat 200 mio. kr. Men det er dog en forudsætning, at der for hver adresse, der søges om tilskud til, er en egenfinansiering på minimum 2.000 kr.

En analyse fra Dansk Energi foretaget af Netplan anslår, at der er behov for otte milliarder kroner, hvis hele landet skal have adgang til fiberbredbånd.

Bredbåndspuljen fungerer ved, at naboer, lokale sammenslutninger og kommuner kan ansøge om at få del i pengene.

- Jeg er glad for, at vi nu kan give en håndsrækning til de områder, hvor dækningen er meget dårlig.

- Jeg forventer, at mellem 4.000 til 25.000 boliger, virksomheder eller sommerhuse kan få hjælp fra puljen, så det er bare med at komme i gang med at se på, hvordan man kan ansøge puljen, siger Lars Christian Lilleholt.

Frem til 2019 vil midlerne blive fordelt til områder i landet, hvor der er dårlig bredbånd, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

Puljen er målrettet områder, der ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.

Der bliver åbnet for ansøgninger torsdag klokken 16 på Energistyrelsens hjemmeside, hvor det også er muligt at se, hvilke områder der kan søge støtte.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.