Børn fra familier på starthjælp hæmmes ikke i skolen

En ny analyse af den omstridte starthjælp fra 00’erne bekræfter integrationsministeren i, at det var rigtigt at genindføre den under navnet integrationsydelse.

Artiklens øverste billede
Flygtninge i Hadsten protesterer mod den nye integrationsydelse, der i store træk er en genindførelse af starthjælpen fra 00’erne. En ny analyse viser, at starthjælpen ikke havde negative konsekvenser for, hvordan børnene klarede sig i uddannelsessystemet. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Det går ikke skolemæssigt ud over børn af flygtninge, at deres forældre bliver sat på en lav offentlig ydelse.

Børn i familier på starthjælp fik lige så høje karakterer ved folkeskolens eksaminer og søgte i lige så høj grad ind på ungdomsuddannelser som børn af andre flygtninge, der levede af den noget højere kontanthjælp.

Det er stadig en hård belastning for børnene at vokse op i den form for fattigdom, i forhold til hvor lille effekten er på at få forældrene i beskæftigelse.

Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne

Det konkluderer tænketanken Kraka i en analyse af effekterne af den omstridte starthjælp, som blev indført af den daværende borgerlige regering i 2002 og var gældende, indtil den i 2011 blev afskaffet af den socialdemokratisk ledede regering.

Analysen kommer, umiddelbart før Venstre-regeringen pr. den 1. juli fuldt ud gennemfører den nye lavere integrationsydelse, der alene i år ventes at komme til at berøre ca. 45.000 primært flygtninge, som enten netop er ankommet, eller som har boet i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år.

Ifølge ledende økonom Nicolai Kaarsen fra Kraka kan det forventes, at integrationsydelsen får samme effekt som starthjælpen.

»De to ydelser, starthjælpen og integrationsydelsen, minder meget om hinanden. Derfor er det relevant at forvente, at den nye integrationsydelse langt hen ad vejen vil have samme effekt som starthjælpen. De parametre, som vi har målt omkring skolegang, viser, at der ikke er negative konsekvenser af at sætte ydelsen ned,« siger Nicolai Kaarsen.

Integrationsminister Inger Støjberg glæder sig over resultatet.

»Kritikerne har tudet os ørerne fulde af, at de børn, der vokser op i familier på starthjælp, ville få nogle dårlige odds for at komme til at klare sig videre hen i livet. Dette viser bare, at det intet har på sig,« siger ministeren, der understreger, at målet med de lavere ydelser er at øge forældrenes motivation til hurtigt at finde et job.

Både hos Socialdemokraterne og De Radikale kaldes analysens resultater positive, men begge partier fastholder modstanden imod de lavere ydelser. Modstanden skyldes nemlig ikke en frygt for, at børnene vil klare sig dårligt i skolen, men et ønske om, at ingen familier i Danmark skal være så fattige, at de ikke har råd til at sende børnene på lejrskole, købe nye fodboldstøvler eller anskaffe en flyverdragt om vinteren, pointerer indfødsretsordfører Mattias Tesfaye (S):

»Det er stadig en hård belastning for børnene at vokse op i den form for fattigdom, i forhold til hvor lille effekten er på at få forældrene i beskæftigelse.«

Integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener heller ikke, at jobeffekten er stor nok til at retfærdiggøre, at flertallet af familier blot bliver fattigere.

»Vi vil simpelthen ikke acceptere, at vi er et samfund, hvor vi lader børn leve i fattigdom. Det er en helt grundlæggende værdi for os,« siger hun.

En analyse fra Rockwool Fonden har tidligere vist, at gruppen på starthjælp øgede beskæftigelsesgraden med 10 procentpoint. Det var dog stadig under halvdelen – 42 pct. – der kom i job, mens resten blev på den nedsatte ydelse.

Regeringen regner med, at integrationsydelse i år vil få 750 flere personer – opgjort i såkaldte helårspersoner – i job.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.