Vil »brexit« påvirke danskernes syn på briterne? Nej, ikke rigtig

Et britisk farvel til EU vil få »mærkbart negative« konsekvenser for dansk økonomi, fastslår Finansministeriet. Et flertal af danskerne vil dog ikke ændre syn på briterne efter et nej, viser måling.

Artiklens øverste billede
Lederen for det britiske uafhængighedsparti (Ukip), Nigel Farage har ført en »nej«-kampagne med stort fokus på at holde udlændinge ude af Storbritannien. Foto: Alastair Grant

I dag er afgørelsens dag i Storbritannien.

Og selvom vi endnu ikke kender resultatet af folkeafstemningen om EU-medlemskab, kan både ja- og nej-siden glæde sig over, at danskernes syn på det britiske broderfolk ikke bliver synderligt påvirket, selvom briterne vælger at vende EU ryggen.

Over halvdelen af danskerne vil ikke ændre syn på briterne, selvom de forlader EU og dermed potentielt skubber det europæiske fællesskab ud i en krise med langvarig usikkerhed til følge, viser en frisk meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.

I målingen svarer 51 procent af de adspurgte, at en »brexit« – altså Storbritanniens farvel til EU – ikke vil påvirke deres syn på briterne.

17,7 svarer dog, at deres syn på briterne vil blive påvirket »negativt« ved et nej, og 3,7 procent svarer »meget negativt.«

Til sammenligning vil 14,2 procent se mere »positivt« på briterne, hvis de vinker farvel til EU, og 7,9 procent vil endda se »meget positivt« på det britiske folk.

Men måske har danskerne faktisk god grund til at løfte pegefingeren over for briterne, hvis folkeafstemningen ender med et nej.

Ud over at kaste EU-projektet ud i langvarig uvished om fremtiden og potentiel dominoeffekt af nye folkeafstemninger rundt om i Europa, vil Danmarks økonomi nemlig også blive påvirket negativt af et nej, fastslår Justitsministeriet.

Ministeriets vurdering er, at en nej vil medføre lavere dansk vækst, mindre eksport og flere arbejdsløse.

»De økonomiske konsekvenser for britisk økonomi vurderes at være mærkbart negative, hvis briterne ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 vælger at forlade EU,« skriver Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse fra maj i år.

Redegørelsen fortsætter:

»Det vil være en tidskrævende proces formelt at forlade EU-samarbejdet, som formentlig tidligst kan være tilendebragt efter en årrække, muligvis i sommeren 2018. I mellemtiden vil der forventeligt også være betydelige negative konsekvenser for økonomien.«

Konkret forventer Finansministeriet, at den danske arbejdsløshed næste år vil blive 4,1 procent, hvis briterne forlader EU, og 3,6 procent, hvis briterne bliver.

Samtidig vil væksten i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) blive mindre ved et nej end ved et ja. En "brexit" vil medføre, at bruttonationalproduktet vokser med 0,9 procent i stedet for med 1,1 procent i 2016, og i 2017 vil væksten være 1,1 procent i stedet for 1,7, hvis altså briterne melder sig ud, vurderer ministeriet.

Forklaringen er, at usikkerheden om fremtiden vil have negativ effekt på erhvervslivet i form af faldende aktiekurser, mindre samhandel og færre investeringer.

Justitsministeriet understreger dog, at beregningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed.

På dagen for afstemningen viser de nyeste britiske meningsmålinger, at der er fuldstændig dødt løb mellem »stay« og »leave«. Det endelige valgresultat ventes først sent i nat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.