Skipper til Løkke: Tag ud og besøg en enlig, arbejdsløs mor

Regeringen lytter til de forkerte, mener Enhedslistens politiske ordfører. Samtidig er det ingen selvfølge, at Venstre og Socialdemokraterne skal have statsministerposten, siger hun.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper måtte holde sin folkemødetale i silende regn. Da dette billede blev taget skinnede solen noget mere. Arkivfoto: Katrine Marie Kragh

I silende regn indtog Enhedslistens nyslåede politiske ordfører, Pernille Skipper, fredag eftermiddag Folkemødets fremmeste talerstol, Hovedscenen i Allinge, med en skrap opsang til regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen:

Det går den forkerte vej i Danmark, lød det fra venstrefløjspolitikeren.

Særligt regeringens planer om at give skattelettelser i forbindelse med efterårets bebudede skattereform fik kritik, fra Pernille Skipper, som opfordrede Lars Løkke til at lytte til andre stemmer end dem fra støttepartierne Liberal Alliance og De Konservative.

»Tag med ud på et af de plejehjem, der huser vores forældre og bedsteforældre, som har knoklet et langt liv, men som langt fra får den pleje og omsorg, de har brug for.«

»Tag med på besøg hos et af de mange syge mennesker, som har været igennem et utal af arbejdsprøvninger, og som bliver kværnet i kontanthjælpssystemet,« sagde Pernille Skipper og fortsatte:

Tag med hjem til en enlig, arbejdsløs mor, der kæmper med at få råd til at holde en børnefødselsdag.

Pernille Skipper, Enhedslisten

»Og til de fornemme, velhavende herrer, der mødte op på Marienborg for at køre rundkredsterapi om jeres traumer med at betale skat: Beklager, de herrer, men jeg tror, det er på tide, at vi lytter til andre end jer,« sagde Skipper til de fremmødte gæster, der trodsede regnen.

Hun holdt sin tale få timer efter, at Lars Løkke Rasmussen selv havde stået på talerstolen og udstukket nogle af sine politiske pejlemærker for det kommende folketingsår. Her fastholdt han ambitionen om at sænke skatten særligt for danskere med lave arbejdsindkomster, men nævnte ikke topskat.

Oprindeligt skulle forhandlingerne om skattelettelser have fundet sted i foråret, hvor regeringen skulle forsøge at indfri ambitionen fra regeringsgrundlaget om at sænke topskatten med fem procentpoint. Men på grund af flygtningesituationen udskød Løkke tidligere i år de planlagte forhandlinger til efteråret – til stor irritation for Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti har tidligere afvist skattelettelser i denne valgperiode, fordi Finansministeriets beregninger viser, at udgifterne til flygtninge vil koste statskassen 6,4 mia. kr. i perioden 2014-2020.

Pernille Skipper glæder sig over, at de traditionelle magtpartier, Socialdemokraterne, Venstre, Radikale og Konservative, mister opbakning blandt vælgerne, mens de "nye" partier – herunder Enhedslisten – går frem.

»Så til Venstre og Socialdemokraterne: Det er ikke længere nogen selvfølge, at I kan køre vagtskifte i Statsministeriet. I bliver nødt til at blive bedre til at lytte. I bliver nødt til at respektere de demokratiske spilleregler, og I bliver nødt til at være åbne om de politiske beslutninger, så vælgerne kan træffe et oplyst valg. Politik skal ikke være en elitesport for de få. I må simpelthen lægge magtarrogancen på hylden,« sagde Skipper.

Hun erklærede samtidig Christiansborgs traditionelle løsninger og magtlogikker for afgået ved døden. Når danskerne stemmer, så sidder de gamle magtpartier ikke længere tungt på flertallet.

»Især Venstre og Socialdemokraterne har svært ved at følge med udviklingen,« sagde Skipper, som dog ikke satte konkrete navne på de partier, der i hendes optik, kan bejle til statsministerposten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.