Overblik: Løkkes aktiviteter i regeringens første år
Løkke har blandt andet været på 25 udlandsrejser og løbet med omkring 140 personer på sine mandagsture.
Statsministeriet har lavet en oversigt over statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) aktiviteter i det første år som leder for V-regeringen. Til og med maj ser listen sådan ud:
- Statsministeren har været på ca. 25 udlandsrejser
- Statsministeren har været på ca. 25 ture i Danmark
- Statsministeren har holdt over 50 taler i ind- og udland
- Statsministeren har på sine mandagsture løbet med omkring 140 personer
- Statsministeren har holdt ca. 50 bilaterale møder og telefonsamtaler med stats- og regeringschefer og ledende, internationale politikere/organisationsfolk
- Statsministeren har omkring 15 gange været til aktiviteter i Folketinget som tirsdagsspørgetimer og debatter
- Statsministeren har afholdt over 80 møder i Koordinationsudvalget og ministermøder
- Statsministeren har deltaget i over 60 møder i Venstre-regi, blandt andet gruppemøder, møder i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
Hertil kommer topmøder på Marienborg med flere hundrede deltagere i løbet af året, interview, pressemøder og statsbesøg i Danmark.
Kilde: Statsministeriet
/ritzau/