Helle Thorning-Schmidt: EU-landene bør kunne tage 1 million flygtninge

EU-landene skal finde en fælles løsning på flygtningeproblemet, siger Danmarks tidligere statsminister.

Artiklens øverste billede
»Det er en 'no brainer', at ingen lande kan løse alle de problemstillinger selv, så derfor skal vi skabe nogle fælles regler,« siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet.

Hun er ikke længere politiker af profession, men den tidligere statsminister og nuværende international direktør for Red Barnet, Helle Thorning-Schmidt, har stadig en klar politisk holdning.

Det viste hun i et længere interview på konferencen "Fortune The Most Powerful Women", hvor tilhørerne kunne komme med spørgsmål til den tidligere formand for Socialdemokraterne.

Flere af spørgsmålene drejede sig om den nuværende flygtningekrise, og det var her, Helle Thorning-Schmidt satte et tal på, hvor mange flygtninge EU-landene bør tage.

»Selvfølgelig kan alle europæiske lande til sammen håndtere en million flygtninge, hvis de skal, og hvis de forsøger at løfte sammen,« siger hun i interviewet, hvor hun også slår fast, at EU-landene skal finde en fælles løsning.

»Det er en 'no brainer', at ingen lande kan løse alle de problemstillinger selv, så derfor skal vi skabe nogle fælles regler,« siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet.

Samtidig slår hun fast, at alle EU-lande er presset af flygtningestrømmen, blandt andet Danmark. Hun udtaler, at Danmark har »taget mere ansvar end mange andre lande i Europa i forhold til, hvor mange de tager per borger«.

Under sin tid som statsminister foretog Helle Thorning-Schmidt flere stramninger af asylområdet, blandt andet i form af reglerne for familiesammenføring. Det betød, at asylansøgere skulle vente et år på familiesammenføring, hvilket blev kritiseret skarpt af FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

EU's eksekutivkomité har tidligere vurderet, at der inden udgangen af i år kan komme op mod tre millioner flygtninge og migranter til EU. Flere af dem vil dog blive sendt tilbage som følge af den nye aftale med Tyrkiet, der tager imod flygtninge og migranter, der ikke bliver vurderet berettigede til asyl.

Senest har organisationen samtidig nedjusteret skønnet over det forventede antal ankomne flygtninge og migranter, blandt andet fordi der forventes at ankomme 248.000 personer via det østlige Middelhav mod op mod en million i begyndelsen af året.

Under det seneste interview udtaler Helle Thorning-Schmidt sig også om Storbritanniens mulige exit fra EU-alliancen, som hun advarer stærkt imod. Hun erkender, at der er plads til forbedringer i samarbejdet, men at briterne bør udøve sin indflydelse som en del af unionen for at styrke både EU og landet selv.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015, hvorefter hun forlod posten som Socialdemokraternes formand og blev direktør i Red Barnet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.