Støjberg overvejer at lade ansøgere tage statsborgerprøve om

Årets indfødsretsprøve var så svær, at ministeren nu vil overveje at lade dumpede få en chance til. Generelt er Danmark det land i Europa, som stiller de højeste krav for at få statsborgerskab, vurderer en ekspert.

Artiklens øverste billede
Efter flere dages debat om, hvorvidt indfødsretsprøven har været for svær, vil udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg overveje, om dumpede skal have lov til at tage den om. Foto: Jens Dreisling/Polfoto

Efter flere dages debat af den seneste prøve for at få statsborgerskab, indfødsretsprøven, vil integrationsminister Inger Støjberg nu se på, om hun vil lade de deltagere, som er dumpet, tage prøven om. Det bekræfter ministeriets pressechef over for Jyllands-Posten.

»Det er ret åbenlyst, at den er blevet for svær. Det er en test, der skal vise, at du har en grundlæggende viden om det land, du vil være statsborger i. Det er ikke en casting til Jeopardy eller andre quizzer om paratviden. Om Olsen Banden fik premiere i ’68, ’70 eller ’71, det er ikke særlig vigtigt. Om den havde premiere i ’68, ’78 eller ’88, det ville derimod være mere relevant,« siger Jan E. Jørgensen, indfødsretsordfører for Venstre.

Indfødsretsprøven, som bliver afholdt hvert halve år, består af 40 spørgsmål, hvoraf 35 stilles ud fra materiale, som ansøgerne på forhånd har kunnet læse for at forberede sig.

Også Socialdemokraterne ønsker, at de, som har dumpet den seneste prøve, skal have mulighed for at tage prøven om.

»Vi synes ikke, regeringen har efterlevet det, som egentlig var intentionen med lovgivningen, nemlig at lave en prøve, som tester, om folk har indsigt i vores kultur og historie. Vi mener, at der er for mange vilkårlige spørgsmål denne gang,« siger Mattias Tesfaye, indfødsretsordfører for Socialdemokraterne.

V-regeringen strammede sammen med de blå støttepartier og Socialdemokraterne kravene til statsborgerskabet i efteråret.

Generelt er Danmark det land i Europa, hvor det er sværest at få statsborgerskab. Det vurderer Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

»Det er selvfølgelig svært at sammenligne direkte, fordi landene har forskellige systemer. Men ser man på det som en helhed, så er Danmark formentlig det land i Europa, der stiller de strengeste krav,« siger hun.

Forskeren peger eksempelvis på, at sprogprøven i Danmark er et eller to niveauer over tilsvarende sprogtest i de andre europæiske lande - og det er ikke alle lande, der har en sprogprøve. 

De håbefulde aspiranter i Danmark skal også bestå en indfødsretsprøve med 40 spørgsmål, hvor man maksimalt må have otte fejl.

»I Tyskland, som er kendt for også at stille høje krav for at kunne få statsborgerskab, skal man kun have kun have 17 ud af 33 rigtige,« siger hun. Samtidig peger hun på, at unge, som har en tysk skoleeksamen, ikke skal gennemføre prøven, modsat Danmark.

Venstre ser ikke noget problem i, at de danske krav er strengere end andre lande.

»Vi laver en prøve i Danmark ud fra, hvad det danske Folketing mener, der skal til for at blive statsborger. Hvis man i andre lande mener, at kravene skal være anderledes, det behøver vi jo ikke at kopiere. Danmark er et lille land med et sprog, der ikke tales af så frygtelig mange mennesker. Derfor er det ekstremt definerende for at være dansker, at du taler dansk,« siger Jan E. Jørgensen, indfødsretsordfører for Venstre.

Samtidig mener han, at de høje krav kan føre til, at folk strammer sig mere an for eksempelvis at lære sproget.

»De høje krav gør, at folk måske strammer sig an og gør mere for at blive dansker. At bestå statsborgerskabsprøven ser jeg som et tegn på vellykket integration,« siger han og pointerer også, at der er mulighed for at få sat sprogkravet et niveau ned, hvis man har arbejdet i Danmark gennem en årrække.

Dansk Folkeparti synes også, at de høje danske krav er rimelige.

»Statsborgerskab skal være en belønning for en vellykket integration. Vi er nødt til at stille krav, og det er helt rimeligt, at man skal kunne tale dansk og har en viden om Danmark ligesom indfødte danskere,« siger Christian Langballe, indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne mener også, at kravene er rimelige. Samtidig argumenterer partiets ordfører for, at det er nødvendigt med krav til at kunne få statsborgerskab for at sikre sammenhængskraften i samfundet.

»Danmark er et land med høj omfordeling, og vi mener, at det er nødvendigt, at borgerne føler et slags skæbnefællesskab med hinanden, for at det kan hænge sammen. Sådan at det er okay, at ens skat for eksempel går til en kvinde i Thisted, som man aldrig har mødt, som skal hofteopereres,« siger Mattias Tesfaye.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.