Minister utilfreds: Unge skal tænke sig mere om, før de vælger uddannelse

For mange unge vælger studier med ringe jobmuligheder og lav løn. Læs her, hvad uddannelsesministeren vil gøre for at ændre de unges studievalg.

Artiklens øverste billede
Ulla Tørnæs vil vende tendsen, hvor flere unge vælger studier med lavt afkast for dem selv og samfundet. Mere information og et nyt taksametersystem er blandt redskaberne, mens en SU-reformen ikke kan afvises. FOTO: FLINDT MOGENS

Hvilket studie skal jeg vælge?

Medicin, jura, folkeskolelærer? Eller skal jeg måske læse Filosofi eller Æstetik og Kultur?

Om under en måned er der deadline for at søge ind på drømmestudiet, og hvis de seneste års ansøgningsmønstre holder stik, bliver det med rekordmange, der søger videregående uddannelser, som ikke fører til gode jobchancer eller høj løn og derfor er mindre lukrative for statskassen.

Men fremover skal der være mere fokus på jobchancer og løngevinster efter endt uddannelse, mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

»Regeringen er meget opmærksom på, at der skal være et bedre match mellem studievalg og jobchancer. Vi kan se, at unge vælger uddannelse med hjertet, hvilket er positivt. Men vi kan samtidig konstatere, at visse universitetsuddannelser, som ikke er tilstrækkeligt efterspurgt af arbejdsmarkedet, vinder frem blandt de unge. Det er en udfordring for samfundet,« siger Ulla Tørnæs.

Hun peger på, at regeringen er i færd med at udvikle et taxametersystem, der skal favorisere de uddannelser, der gavner produktiviteten.

»Vi skal ikke uddanne i blinde, men se på, hvad der rent faktisk er brug for. Det er ikke kun de unges ansvar at vælge studier, der bidrager til produktiviteten - det er også et ansvar, der ligger hos universiteterne. Derfor skal vi have et taxametersystem, der tilgodeser de institutioner, som uddanner unge inden for de fag, arbejdsmarkedet efterspørger,« siger ministeren.

Udmeldingen fra Ulla Tørnæs kommer, efter at Cepos har sammenlignet den gennemsnitlige livsinkomst for 611 videregående uddannelser. Her peger analysen på, at der er markant forskel på, hvilke uddannelser der bidrager til væksten og produktiviteten i samfundet.

F.eks. gavner uddannelser som økonomi, matematik og medicin i høj grad fælleskassen på grund af lav ledighed og høj livsløn, mens mange uddannelser inden for sprog, kultur og kunst giver et ringere økonomisk afkast, fordi lønnen er tilsvarende lavere.

»Det er klart, at vi har en udfordring på dette område. Derfor skal vi være langt bedre til at give de studerende information om jobmuligheder og lønudsigter, så de kan vælge uddannelse på et mere oplyst grundlag end i dag,« siger Ulla Tørnæs.

Overfor Jyllands-Posten bakker flere økonomer op om tanken om at omlægge SU'en på kandidatuddannelser til et lån og samtidig lette topskatten for at øge incitamentet for at vælge en uddannelse med høj løn og gode jobchancer.

»Siden starten af 1990'erne er unge i stigende grad blevet tiltrukket af studier med ringe økonomisk afkast for samfundet. En mulig konklusion er, at vi har et uddannelsessystem, som ikke tilskynder unge til at vælge uddannelser, som gavner deres løn- og jobsituation senere i livet. Det giver anledning til enten at justere på dimensioneringen eller incitamenterne gennem en skattereform og SU-reform,« siger økonomisk vismand Carl-Johan Dalgaard.

Uddannelses- og forskningsministeren udelukker ikke at røre ved SU'en, men hun ønsker samtidig ikke at være konkret omkring en evt. SU-reformen.

»SU-udgifter er voksent markant de seneste årtier, og vi bruger i dag flere penge på SU, end vi bruger på selve uddannelserne. Derfor er helt naturligt, at SU'en er til debat i øjeblikket,« siger Ulla Tørnæs.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har frem til den 5. juli sat en kampagne i gang, der skal informere unge om løn og jobchancer ved forskellige uddannelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.