DF: Forsinket politiskole kan få store konsekvenser

Først efter sommerferien bliver det besluttet, hvor den nye politiskole skal ligge. DF er dybt skuffet.

Det er bestemt ikke med sit største støttepartis opbakning, at regeringen har bestemt sig til at vente med at beslutte, hvor i landet der skal ligge en ny politiskole.

Det gør Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, helt klart.

- Det er meget, meget skuffende, at regeringen træffer den beslutning. Vi havde gerne set, at man besluttede placeringen inden sommer. Det ville give os et halvt år til at bygge den op, så man kunne optage elever allerede første kvartal næste år, siger han.

- Netop fordi dansk politi er i en så presset situation og mangler så mange betjente, som tilfældet er, er det helt afgørende, at vi får sat blus under den proces.

Ifølge Dansk Folkeparti kan de få måneders udsættelse få stor betydning.

- Hvis man så lander i en situation, hvor man skal bygge noget fuldstændig nyt, så kan det være i årevis, at man udskyder det optag, frygter Peter Kofod Poulsen.

- Jeg ved i hvert fald én ting, og det er, at det er ikke det, dansk politi har brug for nu. Dansk politi har brug for, at vi tilfører flere nye betjente og helst mange af dem. Det her trækker i den anden retning.

Justitsminister Søren Pind (V) skriver i et brev til de borgmestre, som ønsker at få politiskolen til deres kommune, at det meget vel kan ende med et nybyggeri.

Derfor har Pind også valgt at skyde beslutningen om placeringen af politiskolen til efter sommerferien.

Men justitsministeren skal ikke regne med, at det sidste ord er sagt i den sag.

- Vi tager det her op med Søren Pind. Jeg regner sandelig med, at han stadig holder et forligsmøde inden sommerferien, siger Peter Kofod Poulsen.

Han forstår i det hele taget ikke, hvorfor der skulle være brug for mere tid.

- Regeringen har haft et halvt år, siden vi lavede politiforliget. Der har været rigelig tid, mener Kofod Poulsen.

Den vestdanske politiskole er en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2016-2019. Politiforliget blev i november sidste år indgået mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative.

Lokaliteter fordelt på 32 kommuner er i spil som adresse for den nye politiskole. Den skal efter planen etableres i løbet af to år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.