10 tidligere udenrigsministre beder om et britisk ja

BRUXELLES/KØBENHAVN — Samtlige nulevende danske tidligere udenrigsministre er gået sammen om en appel til briterne om at blive i EU. I læserbrevet, som er planlagt til at blive bragt i fredagsudgaven af The Times, skriver de 10 tidligere udenrigsministre, at Storbritannien ikke må give afkald på sit ansvar over for Europa, og at de stærkt støtter ønsket om at se Danmark og Storbritannien stå sammen i EU for at forfølge fælles mål om frihed, demokrati og frihandel.

»Ingen kan være i tvivl om, at det er en appel til at stemme ja. Vi siger det ikke direkte, men bruger den britiske underspillede form,« siger Uffe Ellemann-Jensen (V), som står bag initiativet.

Da danske vælgere i 1992 og 1993 skulle tage stilling til Maastricht-traktaten, forsøgte nejbevægelserne at mobilisere EU-modstandere fra andre lande for at påvirke det danske resultat. Det blev dengang betragtet som utidig indblanding. På spørgsmålet, om det samme ikke kan gøres gældende her, svarer Uffe Ellemann-Jensen:

»Det her rører ved noget skelsættende i Europa. Det er ikke bare briternes afstemning, den påvirker hele Europas skæbne, også Danmarks.«

I 2000, da danskerne skulle tage stilling til euroen, inviterede Dansk Folkeparti den britiske euromodstander Daniel Hannan med til sit årsmøde og fik kritik både i Danmark og i Storbritannien for indblanding i den danske valgkamp.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder nu de danske udenrigsministres brev for en dårlig idé.

»Det giver bagslag. De gør Cameron en bjørnetjeneste. Briterne vil blive irriterede over at blive belærte. De var stiktossede, da Obama blandede sig,« siger Søren Espersen, som mener, at uanset om briterne stemmer ja eller nej den 23. juni, så vil det være en gevinst for Danmark.

Daniel Hannan, som nu er medlem af EU-Parlamentet for de konservative og en fremtrædende brexit-stemme, mener, at de tidligere danske udenrigsministre er velkomne til at have deres meninger:

»Vi kan altid godt lide at høre fra vores danske allierede. Men jeg kan ikke undgå at bide mærke i, at hver gang der er en afstemning på et europæisk spørgsmål i Danmark, har de en tendens til at være på den tabende side. Jeg vil hellere være på det danske folks side end elitens,« siger han.

Da USA’s præsident Barack Obama blandede sig og advarede om konsekvenserne af en brexit, udløste det voldsom kritik fra brexit-siden. Trods det vurderes det af en insider i bliv-lejren som positivt, hvis andre EU-kritiske lande som Danmark kommer med nogle velplacerede bemærkninger.

»Det vil faktisk være en hjælp,« lyder det.

Kristian Jensen ikke med

Jens-Peter Bonde, som har siddet i EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, husker, hvordan han blev kritiseret for at invitere andre landes EU-modstandere til Danmark.

Ifølge Jens-Peter Bondes erindringer gav Udenrigsministeriet ham besked på, at Baron Crespo var uønsket i Danmark, da Bonde inviterede ham til en valgduel om Maastricht-traktaten i 1993. Han siger om brevet i The Times:

»Jeg tror ikke, at den form for indblanding hjælper. Nu er jeg jo ikke på nejholdet, jeg håber, at Storbritannien bliver i EU, men jeg vil ikke give råd om, hvordan de skal stemme. Jeg er ikke forarget over, at de blander sig, for jeg har jo selv været med til at invitere udlændinge til Danmark under de danske folkeafstemninger.«

Da danske EU-modstandere i 2001 samlede penge ind til støtte for irske EU-modstandere forud for afstemningen om Nice-traktaten, fik de kritik af Lene Espersen (K), som syntes, at det var forkert at blande sig i andre landes folkeafstemninger:

»Det er et nationalt anliggende, som vi ikke skal blande os i, heller ikke økonomisk,« sagde hun til Jyllands-Posten.

Idéen om et fælles brev fra de 10 udenrigsministre opstod ifølge Uffe Ellemann-Jensen, da tidligere generalsekretær for EU’s ministerråd ambassadør Niels Ersbøll for nylig fyldte 90 år.

»Da sagde tidligere ambassadør Jens Christensen, at det ville være en smuk fødselsdagsgave til Niels, hvis de forhenværende udenrigsministre tog fat på briterne. Det var en fin idé, som jeg gerne ville påtage mig det praktiske arbejde med,« fortæller Uffe Ellemann-Jensen.

Teksten er ifølge ham forfattet i samarbejdet med Jens Christensen, der var med til at forhandle Danmark ind i EF.

Ud over Uffe Ellemann-Jensen står Henning Christophersen (V), Kjeld Olesen (S), Niels Helveg Petersen (R), Mogens Lykketoft (S), Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), Villy Søvndal (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (R) som medunderskrivere.

Danmarks nuværende udenrigsminister, Kristian Jensen, er ikke med og fortæller via sin rådgiver, at budet kun er gået til tidligere udenrigsministre:

»Min linje er, at jeg ikke blander mig i den britiske afstemning, selv om jeg håber, at Storbritannien bliver i EU,« meddeler han.

Brev i The Times

»Sir, The United Kingdom and Denmark joined the European Community together in 1973. At that time, British membership was an absolute precondition for Denmark’s membership. Danes remembered with deep gratitude the British people’s heroic fight for freedom and democracy in Europe during the Second World War. We therefore saw British membership as a guarantee that the European Community would continue to develop to ensure peace and democracy. The UK must not now abdicate its responsibility to contributing to Europe remaining true to these fundamental objectives.

We are all former foreign affairs ministers of Denmark, from a wide spectrum of Danish political life, who over a period of 37 years have served together with our British colleagues in the council of foreign ministers of the EU. Some among us were once active opponents to Danish EU membership. Today we all firmly support Danish membership and are united in our wish to see Denmark and the UK standing together to ensure that European co-operation continues to work for freedom, democracy and free trade. We can only pursue these common goals effectively by standing together as members of the EU.«