Grundlovs-hovsa: Alternativet må ændre forslag om 50.000 borgerunderskrifter

De er blevet beskyldt for at stikke befolkningen »blår i øjnene«.

Nu opbløder et politisk flertal med Alternativet i spidsen deres forslag om at give borgerne »ret« til at få sendt et forslag i folketingssalen, hvis det kan samle 50.000 underskrifter.

Det sker i form af to ændringsforslag, som netop er blevet offentliggjort.

Oprindeligt havde det politiske flertal fremlagt en tekst, der skulle give borgerne »ret« til at få forslag sendt til afstemning i Folketinget.

Det er nu rettet til, at danskerne kun får »mulighed for« det. I den oprindelige vedtagelsestekst fastslog partierne, at borgere ville få ret til at »få fremsat og behandlet et beslutningsforslag i Folketinget, hvis 50.000 borgere, som har stemmeret til Folketinget, støtter forslaget«.

Det bliver opblødt til en formulering om, at danskerne »kan« få et forslag med 50.000 underskrifter i folketingssalen.

Rettelserne kommer efter, at jurister har vurderet det oprindelige forslag som grundlovsstridigt.

Årsagen er ifølge et notat fra Folketingets Lovsekretariat, at »der ikke inden for grundlovens rammer kan etableres en ret«, der tvinger en politiker til at fremsætte andres forslag. Det skyldes, at kun ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte forslag i Folketinget, og de er alene »bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere«, som det hedder i grundloven.

Justitsminister Søren Pind mente derfor, at Alternativet og de andre partier stak befolkningen »blår i øjnene«, når de påstod, at borgerne ville få en ny rettighed.

Det er bl.a. på grund af denne kritik i offentligheden, at Alternativet retter ind sammen med de andre partier, der støtter det nye tiltag: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, De Radikale, SF og De Konservative.

»Som en understregning af, at ordningen for borgerdrevne beslutningsforslag naturligvis skal holde sig inden for grundlovens rammer, foreslås på den baggrund, at ordet »ret« i beslutningsforslagets titel og tekst ændres til andre formuleringer,« skriver partierne i en betænkning.

Det er endnu uafklaret præcis, hvordan den tekniske løsning skal laves, så borgerne kan stille forslag og indsamle gyldige underskrifter fra stemmeberettigede. Det politiske flertal har foreslået, at det sker ved hjælp af NemID, men det kan muligvis kræve en lovændring, som vil kræve assistance fra regeringen, og den er lodret i mod tiltaget.

»Partierne konstaterer, at der vil blive arbejdet videre med disse spørgsmål i den nære fremtid,« skriver de.

Partierne har lagt op til, at det skal være Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), som fremsætter forslag på borgernes vegne. Den opgave har hun erklæret sig klar til at påtage.

Men hun kan altså ikke retligt tvinges til det, ligesom det står hende frit at sige nej til konkrete ideer fra borgerne.

F.eks. har Folketingets lovsekretariat foreslået, at formanden »i alle tilfælde har ret« til at afvise et borgerforslag. Eksempelvis hvis det strider mod grundloven eller »må betragtes som rene vittigheder«.