Hjort: Sækken med guld fra Dong skal ikke bruges

Selv om staten tjener på Dong-salg, så skal penge ikke bruges på køb af kampfly eller Togfond, fastslår Hjort.

Artiklens øverste billede
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Salget af Dong kommer til at betyde et provenu på flere milliarder kroner til statskassen. Men finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil holde låget til statskassen tæt lukket.

Der bliver ikke tale om at bruge pengene på andre offentlige investeringer.

- Pengene skal sådan set ikke bruges til noget. Vi har et ejerskab, og nu har vi pengene, hvor vi tidligere havde aktierne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Der er ellers nok af ting at bruge penge på. Danmark er på vej til at købe 27 F-35 kampfly, der ventes at koste 20 milliarder kroner alene i indkøb. Der mangler penge til investeringer i togdriften via Togfonden, der lider under lave oliepriser.

Og så står regeringen over for et svært efterår, hvor der skal forhandles om en 2025-plan, som ventes at indeholde flere reformer af blandt andet skat og arbejdsmarkedet.

Spørgsmål: Hvorfor bruger I ikke pengene på nogle af de investeringer, der mangler?

- Fordi udfordringen i økonomien er, hvad der er plads til af offentlige anlæg frem mod 2020. Uafhængigt af, hvor mange penge der er, så er vi nødt til at tilpasse de offentlige investeringer, så der er balance mellem indtægter og udgifter i 2020.

- Det er uafhængigt af, om man har en sæk med guld stående ved siden af. Samfundsøkonomien kan kun tåle en vis volumen, hvis vi skal have sammenhæng i 2020, siger Claus Hjort Frederiksen.

Både Enhedslisten, Alternativet og SF ser den høje pris for selskabet i dag som bevis for, at dele af Dong Energy blev solgt for billigt til Goldman Sachs, da Socialdemokraternes Bjarne Corydon var finansminister.

Men det afviser Claus Hjort Frederiksen:

- Der var sonderinger til forskellige, om man ville medvirke ved aktieudvidelsen dengang. Goldman Sachs tilbud var det bedste, og det viste papirerne også, da vi fremlagde dem for Folketingets partier efter valget.

Claus Hjort mener også, at det var det rigtige tidspunkt, aktierne blev solgt på dengang:

- Det har været en rigtig vurdering at sælge. Det man fik mulighed for med Goldman Sachs var virkeligt at satse på havvindmølleparker, som Dong har haft stor succes med. Det er den udvikling, som giver den store stigning i aktieprisen, siger Hjort.

Han afviser de røde partiers bekymring for, at eksempelvis den russiske energimastodont, Gazprom, nu vil kunne få afgørende indflydelse i Dong:

- Nu er jeg ikke ekspert, men som jeg hører det, så gælder det om at sammensætte aktieporteføljen på den måde, at der er langsigtede investorer og investorer, som er interesserede i en mere kortsigtet gevinst.

- Så der venter et arbejde med at sikre en varieret ejerkreds, siger Hjort.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.