Forskere: Nye Borgerlige er del af europæisk protestbølge

Med beskeden om at Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er blevet for blødsøden, har det nye højreparti, Nye Borgerlige, gjort sin entré på den danske politiske scene.

Annullering af indfødsret ved landsforræderi, udvisning af kriminelle udlændinge og lukkede grænser med bevæbnede vagter står højest på partiets ønskeliste.

Partiformand Pernille Vermund, der er tidligere folketingskandidat for De Konservative, og dets øvrige medlemmer arbejder i øjeblikket på, at skaffe de 20.266 vælgererklæringer, som det kræver at kunne opstille ved næste folketingsvalg.

Ifølge forsker ved Københavns Universitet og chefanalytiker ved tænketanken Kraka Julie Hassing Nielsen kan Nye Borgerlige ses som en del af en europæisk bølge.

»Det er en tendens, som vi ser overalt i Europa, hvor der har været en højrenational drejning. Nu var de højreradikale lige ved at komme til magten i Østrig, vi ser Front National i Frankrig og Alternativ Für Deutschland i Tyskland,« siger hun og peger på flygtningekrise og økonomisk immigration som en af hovedårsagerne til opblomstringen af de højrenationale partier.

»Vi står midt i en krise lige nu, og det er klart, at ved ekstreme kriser, der ser man modreaktioner,« siger hun og uddyber:

»Man har fra europæisk side ikke fokuseret på de eksterne grænser, som nu står for skud i forhold til immigrationsbølgerne. Så snart immigranterne er inden for EU, hvor vi har åbne grænser mellem landene, så er det jo, at folk har nemmere ved at færdes rundt. Højredrejningen er blandt andet en slags reaktion på de åbne grænser inden for EU, som tolkes som truende for nationalstaten,« forklarer hun.

Og spørgsmål omkring immigration vil blive ved med at præge europæisk politik længe ud i fremtiden, vurderer forskeren:

»Vi vil blive ved med at se immigration til Europa og skal finde en måde at fordele immigranterne mellem de forskellige lande. Lige nu står vi med en kæmpe udfordring, og der er mange, der famler med forskellige løsninger. Én af løsningerne er at lukke grænserne ned, som Nye Borgerlige vil,« siger hun.

Valgforsker ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen enig med Julie Hassing Nielsen i, at Nye Borgerlige er et udtryk for en højredrejning i både dansk og europæisk politik.

Han mener dog ikke, at det nye parti vil spille nogen egentlig rolle herhjemme.

»Partiets chancer for at komme i Folketinget, ser jeg som relativt små. For det første, er der ikke nogen åbning i det politiske landskab, som ikke allerede er dækket ind af allerede eksisterende partier. Og for det andet, så er det bedste gæt altid, når man har at gøre med et nyt parti, at det går i sig selv igen,« siger han og uddyber:

»Der er løbende partier, der dukker op, men det er meget sjældent, at de får sådan en succeshistorie som for eksempel Alternativet eller Liberal Alliance, hvor de rent faktisk får fodfæste.«

Nye Borgerlige dog ende med at få en dagsordensættende effekt i forhold til de andre partier i Folketinget - særligt hos De Konservative, som vil blive nødt til at »holde profilen« som leverandør af højreorienteret økonomisk politik og en højreorienteret værdipolitik, som netop er dét felt, som Nye Borgerlige gerne vil sætte sig på, forklarer Martin Vinæs Larsen.