Pind erkender, at grænsekontrol giver dårligere politi

Politiets ressourcekrævende kontroller ved grænsen kombineret med den øgede terrorbevogtning særligt i hovedstaden trækker i den grad store veksler på politistyrken.

Og nu siger justitsminister Søren Pind direkte, at presset medfører dårligere service over for borgerne.

»Vil vi i en periode opleve dårligere resultater, end vi har været vant til,« siger Pind under et samråd i Folketingets Retsudvalg.

»Vi kommer ikke uden om, at der ude i kredsene sker en omprioritering - altså en løbende vurdering af, hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke der må vente,« lød det fra Søren Pind.

Udmeldingen står i kontrast til, at Søren Pind på et lignende samråd tilbage i januar sagde, at politiets arbejde ikke generelt blev påvirket af grænsekontrollen:

»Med den nuværende kontrol i grænseområderne er der ikke tale om, at politiets opgaver i resten af landet generelt nedprioriteres,« sagde Pind.

Dengang var grænsekontrollen dog kun sat til at være 10 dage, og Pind tog ikke højde for, at kontrollen siden er blevet forlænget igen og igen, således at den nu har stået på uafbrudt i fem måneder.

Det mærkes for længst ude i politikredsene.

Ganske vist prioriterer politiet fortsat den borgernære kriminalitet, samt rocker- og bandeindsatsen, indbrudstyverier og indsatserne i de belastede boligområder. Men områder som færdselskontrol og narkoindsatser bliver nedprioriteret, meddeler Søren Pind. Desuden oplever borgere længere sagsbehandlingstider hos politiet og længere ventetid, før betjente dukker op, når man ringer.

Konsekvenserne af overarbejdspuklen svinger fra politikreds til politikreds. I Nordjyllands Politi er bemandingen på lokalstationer eksempelvis skåret ned, mens Midt- og Vestjyllands Politi døjer med længere ventetid på at behandle borgernes sager.

Dagens samråd er indkaldt af Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.

»Vi er bekymrede over situationen i politiet og den utryghed, som vi oplever rundt omkring i landet,« siger hun.

Søren Pind anerkender bekymringerne ude i landet, men peger på, at der allerede er taget flere initiativer, som skal hjælpe politiet. Først og fremmest skal Hjemmeværnet fra midten af juni hjælpe politiet med grænsekontrollen. Aflastningen vil frigøre 125 årsværk hos politiet, som kan vende tilbage til poltikredsene.

I november faldt en bred politiaftale på plads, hvor der blev afsat omkring to milliarder kroner ekstra til politiet frem til 2019.

Derudover skal flere ikke-politifolk fremover ind på 112-alarmcentralerne, og fra nytår er det ikke længere betjente, der skal bemande ATK-fartkontrollerne.

Desuden skal der fremover uddannes flere betjente, men det tager naturligvis tid.

Trine Bramsen er ikke tilfreds med ministerens forklaringer:

»Det hjælper ikke den borger, der sidder derhjemme og er utryg, at ministeren siger, at sådan må det være i en periode, det må borgerne tåle,« siger hun under samrådet.

Søren Pind vil før sommerferien indkalde de øvrige partier bag politiforliget til en drøftelse om det pressede politi.