Politik

Seniorforsker: Taksøe-rapporten kan genåbne kampen mellem Løkke og Kristian Jensen

»Jeg tror ikke, Taksøe er vanvittig populær i Udenrigsministeriet,« siger seniorforsker fra DIIS.

Kristian Jensen har som næstformand i Venstre tidligere lagt sig ud med Lars Løkke Rasmussen, som han har ambitioner om at efterfølge, når statsministeren engang træder tilbage som Venstres formand. Foto: NIELS HOUGAARD

Det stod måske ikke lige så tydeligt angivet i rapporten, som Peter Taksøe-Jensen havde ytret det i dagene op til offentliggørelsen. Men anbefalingen fandt alligevel plads på de bagerste sider i den netop offentliggjorte rapport:

»Det Nationale Udenrigs- og Sikkerhedsråd oprettes eller udvikles en funktion som national udenrigs- og sikkerhedsrådgiver med et mindre sekretariat tilknyttet,« står det i rapportens side 89.

Med den bemærkning holder udenrigsgransker og New Delhi-ambassadøren Peter Taksøe-Jensen fast på sin anbefaling om at oprette et sekretariat under Statsministeriet.

Og tager Lars Løkke Rasmussen den opfordring til sig, så ligner det en desavouering af Udenrigsministeriet og udenrigsminister Kristian Jensen.

Det vurderer seniorforsker i dansk udenrigspolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Hans Mouritzen.

»Hvis der skal laves et sekretariat i Statsministeriet, får vi koordinationsvanskeligheder i statsadministrationen, ligesom vi ofte har set i amerikansk udenrigspolitik,« siger han til Jyllands-Posten.

Kristian Jensen: Udenrigsgransker tager ikke noget fra mig

Lars Løkke Rasmussen afviste ved den officielle overrækkelse af granskningsrapporten søndag, at han har nogen planer om at udnævne en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver. Alligevel kan Peter Taksøe-Jensen ikke være i kridthuset hos Udenrigsministeriet, mener Hans Mouritzen.

»Jeg tror ikke, Taksøe-Jensen er vanvittig populær i Udenrigsministeriet. Der er nogen, der vil mene, at der er en alliance mellem statsministeren og udenrigsgranskeren på den ene side, og udenrigsministeriet og Kristian Jensen på den anden side,« siger han og uddyber:

»Jeg ved godt, at Peter Taksøe-Jensen fysisk har siddet i Udenrigsministeriet under sit arbejde, men rapporten peger jo alt andet lige på en begrænsning i udenrigspolitikkens aktionsradius«.

Regeringens udenrigsgransker tør godt ramme forbi målet

Kristian Jensen har som næstformand i Venstre tidligere lagt sig ud med Lars Løkke Rasmussen, som han har ambitioner om at efterfølge, når statsministeren engang træder tilbage som Venstres formand. Kampen om formandsskabet vækker minder om et intenst opgør mellem de to på Venstres årsmøde for to år siden.

Hans Mouritzen vil ikke gå så vidt som at kalde en eventuel etablering af en ny sikkerheds- og udenrigsrådgiver under Statsministeriet en ny magtkamp mellem statsministeren og udenrigsministeren. Men det kan godt blive »rimelig brændbart på de indre linjer«, mener Hans Mouritzen.

»Det vil helt klart reducere udenrigsministerens rolle, hvis flere rådgivere skal sidde under statsministeren.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Arbejdsgiverne er nogle hyklere

Anders Vistisen
Nye tal viser, at virksomheder fortier sandheden om mangel på arbejdskraft.

Blog: Søren Papes islamistiske knæfald

Lars Boje Mathiesen
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år.
Annonce
Biler
Kritik af Kia: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her