Imam: Hadprædikanter skal bekæmpes indefra

»Hvis regeringen vil gribe ind i muslimske miljøer, bliver den nødt til at se på, hvad muslimerne selv gør. Problemerne, der eksisterer, må løses på islamiske præmisser, og når forandringen kommer indefra, er den mere effektiv.«

Sådan lyder reaktionen fra religionssociolog og imam Sherin Khankan, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget onsdag fremlagde tre forslag til, hvordan radikale imamer eller såkaldte hadprædikanter kan bekæmpes i Danmark.

Her lød det blandt andet, at der skal udfærdiges en liste over udenlandske prædikanter, som bør nægtes rejseindgang til landet; at de allerede herboende radikale imamers ytringsfrihed skal begrænses; og at vielsesretten skal kunne fratages imamerne, hvis de prædiker had.

Men ender forslagene med at blive implementeret, er Sherin Khankan ikke sikker på, at de kommer til at virke.

Hun står bag Skandinaviens første kvindemoské, Mariam Moskéen, og taler for, at regeringen hellere skulle kigge mod de progressive muslimske miljøer efter hjælp.

»I Mariam Moskeen gør vi f.eks. helt konkret det, at vi i islamiske ægteskabskontrakter eksplicit giver kvinden ret til skilsmisse, vi udelukker polygami og skriver, at hvis fysisk eller psykisk vold forekommer, vil det ophæve ægteskabet. Det vil sige, at vi inkluderer nye præmisser, som sikrer kvinders rettigheder i ægteskabskontrakten,« forklarer hun og henviser her blandt andet til, at det i visse muslimske kredse ellers kan være svært for kvinder at få en skilsmisse.

Magnus Ranstorp, terrorforsker og forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm, er enig med Sherin Khankan i, at regeringen må samarbejde med de muslimske miljøer, hvis den vil opnå noget.

»Det ville være fornuftigt at gå i dialog med de danske muslimske miljøer, når regeringen står over for sådan en udfordring. De ville også kunne være med til at udpege, hvilke radikale imamer, der udgør et problem,« forklarer han og understreger, at modstanden heller ikke udelukkende ville komme fra regeringen, hvis de muslimske organisationer blev taget med på råd.

Magnus Ranstorp efterlyser i øvrigt at vide, hvor omfangsrigt problemet med hadprædikanter rent faktisk er i Danmark.

»Jeg tager kraftigt afstand fra voldelig ekstremisme. Jeg har arbejdet mod det i 25 år i hele verden. Og ja, der er hadprædikanter derude, men man må sørge for at håndtere dem på den rigtige måde. Før vi kan det, må vi stille nogle spørgsmål. Hvor stort er problemet? Hvem definerer, hvad en hadprædiken er? Hvor mange tilfælde af udenlandske hadprædikanter har Danmark set? Hvad siger de muslimske miljøer til problematikken? Og hvem inviterer dem?«

Drøftelserne i Statsministeriet kommer som reaktion på TV 2’s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret”. Her gives der med skjult kamera i otte danske moskéer blandt andet eksempler på imamer, som accepterer flerkoneri og underviser i islamiske regler for stening som straf for utroskab.

Seks muslimske organisationer – heriblandt Mariam Moskeen - underskrev i februar en pressemeddelelse, hvori de tog afstand fra imamerne i TV 2’s dokumentarudsendelser. Men i samme ombæring udtrykte de også en bekymring for, at dokumentaren kunne bidrage til en opfattelse af, at de danske imamer generelt legitimerede vold.

»Det er vigtigt ikke at generalisere ud fra de otte moskéer. Det er vi bange for kan føre til en yderligere islamofobi i Danmark og indskrænke muslimers rettigheder generelt. Derfor mener jeg også, at der er tale om en glidebane, når det foreslås at forbyde hadprædikanter til Danmark. For hvem definerer, hvad hadprædiken er? Folk, der opfordrer til vold, skal selvfølgelig ikke ind i Danmark. Men regeringen kan med sådan et tiltag også risikere at dæmonisere moderate muslimer eller sufi-muslimer, og dét er problemet, hvis man baserer lovgivning på frygt,« vurderer Sherin Khankan.

Hun henviser her blandt andet til sagen om Tariq Ramadan, der som nyudnævnt professor ved et amerikansk universitet i 2004 blev nægtet adgang til landet under den såkaldte ”patriot act”, der blev vedtaget i krigen mod terror. Tariq Ramadan havde nemlig år forinden sin visumansøgning doneret penge til palæstinensiske velgørenhedsorganisationer.

Den juridiske tænketank Justitia har også i en nyligt udgivet analyse understreget, at et indrejseforbud mod radikaler imamer og såkaldte hadprædikanter, må laves »snævert og afgrænset«, hvis det ikke også skal ramme andre kontroversielle men lovlige ytringer.

»Der tror jeg meget mere på, at man må arbejde konkret og lokalt i miljøerne med undervisning af de danske imamer, og så kan man f.eks. standardisere ægteskabskontrakter, der giver kvinder rettigheder, så det er nemmere at bryde ud af voldelige ægteskaber. Der er masser af tiltag, som er mere hensigtsmæssige,« lyder det fra Sherin Khankan.