Amnesty: Man bekæmper ikke radikalisering ved at ignorere internationale konventioner

Chefjurist i Amnesty sætter spørgsmålstegn ved DFs forslag om at ignorere internationale konventioner om nødvendigt i nye redskaber til bekæmpelse af radikalisering. Ifølge ham har udmeldingen primært signalværdi.

Dansk Folkepartis udmelding om, at der bør ses bort fra internationale forpligtelser i fremtidige redskaber til bekæmpelse af radikalisering mødes af kritik fra Amnesty International.

Her mener man, at omgang og undvigelse af de internationale menneskerettigheder, og dermed EU-lovgivning, er signalpolitik, som både er unødvendig og ineffektiv i bekæmpelse af radikalisering.

Fra chefjurist i Amnesty International, Claus Juul, lyder vurderingen af eventuelle forbehold for og udtrædelser af de internationale konventioner således:

»Det er ikke et nødvendigt og effektivt redskab i bekæmpelsen af radikalisering og terror. Det er naturligvis en markering fra Dansk Folkeparti, som bliver hørt, men i sig selv betyder det ikke, at vi bliver bedre til at bekæmpe radikalisering. Min vurdering er, at hvis man spørger politiet, om det har brug for ekstra redskaber, så har vi allerede i løbet af de seneste 10 år fået en lang række værktøjer, vi ikke havde før,« siger Claus Juul.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, udtaler ellers søndag til Jyllands-Posten, at »sund fornuft« i politiske forslag bremses af »tilfældige jurister fra centraladministration«, for eksempel i sagen om imam i Grimhøjmoskeen Abu Bilal, der ikke kan fratages statsborgerskab ifølge statsløsekonventionen.

Udmeldingen fra formand Kristian Thulesen Dahl om behovet for at forholde sig primært til grundlovens rammer i udarbejdelse af forslag til bekæmpelse af radikalisering, og om nødvendigt at træde ud af internationale forpligtelser, hvis der opstår konflikt, blev dog afvist af Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Det burde være en selvfølge for alle, at løsningsforslag, som vi drøfter, lever op til både grundloven og til Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Vi er en retsstat, og det bliver rammen,« lød hans reaktion.

Claus Juul og Amnesty International udtaler også bekymring for en udmelding af internationalt samarbejde, som Danmark, ifølge chefjuristen, ellers traditionelt har været forgangsland for.

»Hvis Danmark rent faktisk tager forbehold og melder sig ud af internationale konventioner, er det sandsynligvis noget, som vil få brynene helt op i panden hos de fleste. Det er mest noget, lande som Hviderusland gør, og skulle Danmark gøre det, vil det betyde, at man sætter sig uden for indflydelse i de store internationale fora, hvor vi ellers har været fortrop for en indstilling om, at tiltagene kun nytter noget, hvis vi løfter samlet med en universel forståelse af konventionerne,« forklarer Claus Juul.

Fra hans optik har udmeldingen primært effekt som signal. Og i højere grad er det noget andet, som chefjuristen hos Amnesty International bider mærke i.

»Hvis det handler om effektivitet ift. terrorbekæmpelse, så kan vi ikke se, hvor gevinsten ligger. Man siger, meningen er, at vi skal være i stand til at gribe og uskadeliggøre radikaliserede unge, inden de får lejlighed til at begå terrorvirksomhed. Men er det virkelig værktøjer vi mangler? Restbeskyttelsen er f.eks. allerede lempet en del med udstrakt adgang til at aflytte ubestemte grupper af mennesker uden dommerkendelse. Politiet og efterretningstjenester har betydeligt flere våben i arsenalet end for bare 10 år siden,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen