Analytiker om trepartsaftale: Den mindst mulige sejr for Løkke
Regeringen havde håbet på mere af trepartsaftalen, og nu står den med en aftale, som ikke kan love noget, mener Marchen Neel Gjertsen.
Torsdag aften landende trepartsforhandlingerne en større delaftale om bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at det store spørgsmål om aktivering af flygtninge nu er et afsluttet kapitel i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne (DA) og lønmodtagerne (LO).
Målet er at få flere flygtninge hurtigere i arbejde, og det skal bl.a. ske med hurtigere afklaring af kompetencer, en ny uddannelsesordning samt bonus til virksomheder, der ansætter flygtninge.
Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, vurderer dog, at regeringen ikke kan gå ud med armene over hovedet, men at aftalen er et tydeligt kompromis.
»Enigheden er nok den største sejr. Når det er lykkedes at få aftalen i hus overraskende nemt, er det fordi, aftalen er begrænset. Der er ingen indslusningsløn, som regeringen ellers drømte om, og det er heller ikke en aftale, hvor man kan love flere tusinde jobs til flygtninge de kommende år. Man kan ikke omregne den her aftale til milliarder i statskassen inde i Finansministeriet lige foreløbig,« siger Marchen Neel Gjertsen.
Et af de centrale elementer i aftalen er en ny uddannelsesordning (IGU), som er særligt tilskrevet flygtninge. Med IGU kan virksomhederne ansætte flygtninge i op til to år på en elevlignende løn mellem 50 kr. og 120 kr. Herunder skal flygtninge i et 20 ugers uddannelsesforløb.
Det har tidligere været et af de store slagsmål i forhandlingerne, fordi fagbevægelsen har udtrykt bekymring over, at en såkaldt indslusningsløn vil udkonkurrere ufaglærte danskere.
»Det så ud til, at fagbevægelsen gik svære forhandlinger i møde, men de kan egentlig være tilfredse med aftaleteksten. Selvom der er kommet IGU-ordningen med elevløn, er det et reelt uddannelsesforløb for flygtninge og begrænset til to år. Så frygten for, at arbejdsgiverne helt frit kan hyre flygtninge, som udkonkurrerer danskere i lavtlønsjobs, er ikke blevet til virkelighed,« vurderer Marchen Neel Gjertsen.
Hun mener, at alle parter er gået på kompromis i forhandlingerne, og det er derfor »den mindste sejr, man kan forestille sig for regeringen og Lars Løkke«.
»Det er ikke en aftale, hvor man kan dokumentere, at den løser flygtningekrisen. Og der var da folk i regeringen, der havde drømt om, at man kunne gå længere. Derfor tror jeg også, at man langt i inde regeringskontorerne frygter, at den her aftale ikke flytter det store,«.
En anden central aktør i at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommunerne, der er mellemledet mellem flygtninge og virksomhederne. Kommunernes økonomi hertil er fortsat et stort spørgsmål i topartsforhandlingerne som fortsat forhandles mellem KL og regeringen.
Tirsdag meldte KL dog, at der var krise i forhandlingerne med regeringen.