• Opdateret 17/03/2016 kl. 15:38

Omstridt kontanthjælpsloft vedtaget af en samlet blå blok

Folketinget har vedtaget 225 timers regel og det omstridte kontanthjælpsloft.

Snart kan det betale sig for en kontanthjælpsmodtager at tage et arbejde ifølge regeringen.

Folketinget har torsdag eftermiddag vedtaget 225 timers reglen og det omstridte kontanthjælpsloft, der sætter en øvre grænse for, hvad modtagere maksimalt kan modtage i visse ydelser.

Forslaget har været meget omdiskuteret og er blevet justeret to gange undervejs i lovprocessen. Loftet skærer i den særlige støtte og boligstøtte, men ikke i selve kontanthjælpen.

Ifølge regeringen er der behov for et "moderne kontanthjælpsloft", for det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

- Det her handler om første del af vores jobreform, anden del handler om at sætte skatten ned for folk, der er i arbejde. Nu er der en gevinst ved at påtage sig et job, sagde beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) før vedtagelsen.

Skattereformen er ventet til efteråret.

Forslaget blev vedtaget med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Partierne forventer besparelser på 530 millioner kroner, som skal bruges til skattelettelser ifølge aftaleteksten.

Allerede under valgkampen i sommer stod Venstre bag en kampagne med tallet "454.215", som er det, et ægtepar på kontanthjælp med tre børn årligt kan få i offentlige ydelser.

Argumentet var, at beløbet var så højt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er motiverede nok til at finde et arbejde.

Oppositionens kritik går på, at loven vil medføre flere hjemløse og ramme handicappede. Desuden har rød blok kritiseret Dansk Folkeparti for at lægge stemmer til loftet.

Men det afvises af DF.

- Jeg forventer, at regeringen nu sammen med kommunerne får tjekket op på og rettet ind, hvis der er personer på kontanthjælp, der ikke kan arbejde. Så skal de placeres på andre ydelser.

- Det er ikke rimeligt, hvis man er handicappet eller syg. Så skal man ikke være i kontanthjælpssystemet, sagde Marlene Harpsøe (DF), formand for Beskæftigelsesudvalget, på talerstolen før vedtagelsen.

Det nye loft og 225 timers reglen træder i kraft 1. april og får virkning seks måneder senere 1. oktober for både eksisterende og nye modtagere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.