Politik

Miljøminister afviser at ville droppe strandbeskyttelsen

Regeringen har ikke planer om at fjerne strandbeskyttelsen, og protester mod kystbyggerier mødes med undren.

De danske strande bliver ikke plastret til med store hoteller og feriecentre i beton, og uberørt natur skal ikke spoleres.

Sådan lyder forsikringen fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), efter at Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret regeringens planer om at give tilladelser til at bygge nær kysterne.

- De der Costa del Sol-lignende byggerier er der ingen, der har foreslået. Det er jo kun noget, Danmarks Naturfredningsforening taler om, siger hun og fortsætter:

- Regeringen ønsker på ingen måde at skade naturen eller ødelægge noget af det, der er Danmarks styrke.

Tidligere har præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, sagt, at "man ønsker permanent at gøre op med strandbeskyttelsen langs kysterne". Men det afviser ministeren.

Regeringen vil tillade et begrænset antal byggerier og har givet grønt lys til ti projekter. Blandt andet et feriecenter på Nordals, en aquapark på Møn og et klithotel ved Løkken.

- Der er et bredt flertal i Folketinget, der har været enige om, at vi skulle sætte ti forsøgsprojekter i gang, siger Eva Kjer Hansen.

- I den forbindelse er der kommet så mange ansøgninger fra kommunerne, at vi har sagt i regeringen, at vi synes, vi skal øge det antal med yderligere 15.

- Det er altså ti plus 15 konkrete aktiviteter, vi taler om, og ikke nogen generel lempelse langs kysterne. Det er stadig meget lidt, når man tager i betragtning, at vi har 7300 kilometer kyst, siger hun.

Miljøministeren ønsker dog en ændring af strandbeskyttelsesloven, så private boligejere, der er bosat nær vandet, får mere råderet over deres egen grund.

Og så skal det være lettere for kommuner at bygge og anlægge tæt på kysten.

- Jeg foreslår, at vi ændrer på strandbeskyttelsesreglerne, så folk i højere grad får retten til at bestemme i deres egen have, så de ikke skal bede staten om lov til at stille et gyngestativ op, siger Eva Kjer Hansen.

- Og så vil jeg også give kommunerne bedre mulighed for at udnytte de arealer, de har i byerne i forbindelse med havne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Debat: Urimelig ministerhetz
Jens Zimmer Christensen, formand, Horesta
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er for tiden udsat for en helt urimelig hetz.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Josephine Fock
Den skærpede tiggerlov er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig.

Blog: Når danske skoler mødes med det iranske regimes repræsentanter

Jaleh Tavakoli
I skal vide, at over tyve unge mennesker for nylig har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her