Telebranchen er rystet over massiv registrering på nettet

Data om danskernes brug af mobiltelefoner og internet skal igen overvåges og indsamles for at det eventuelt kan komme politiet til gavn.

Regeringen vil genindføre den omstridte sessionslogning – registrering af brugernes aktivitet på internettet – som ellers blev afskaffet i 2014, da den havde vist sig ikke at leve op til formålet, nemlig at hjælpe politiets efterforskning.

Men nu skal registreringen altså indføres igen, bekræfter Justitsministeriet.

Og ifølge teleselskaberne er der tilmed lagt op til en meget mere omfattende registrering end tidligere. Jakob Willer, der er direktør i brancheforeningen Teleindustrien, kalder det en totalovervågning af alle aktiviteter fra hver enkelt internetbruger.

»Vi er faktisk lidt rystede over, at man foreslår en så massiv udvidelse,« siger Jakob Willer til Ritzau.

»Hvis man skal gennemføre det, vil teleselskaberne skulle investere flere hundrede millioner kroner. Det vil have en konsekvens for, hvor meget der kan investeres i udbredelse af mobil og bredbånd, for man kan ikke bruge pengene to gange.«

Under den tidligere ordning skulle teleselskaberne udtage stikprøver af data fra centrale steder på nettet. Nu lægges der op til en »logning af hver eneste session, der bliver foretaget på internettet relateret til den enkelte bruger«, siger Willer.

»Det kan være, at du besøger DMI’s hjemmeside for at se, hvordan vejret bliver i morgen, og du så får sendt en reklame ind på din telefon,« forklarer han.

Tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) ophævede reglerne om sessionslogning, fordi det var tvivlsomt, om oplysninger reelt set kunne bruges i politiets efterforskning. Siden 2007 havde den danske stat krævet, at teleselskaberne tog stikprøver af, hvilke internetsider danskerne besøgte. Det resulterede i flere hundrede milliarder registreringer om året af danskernes tele- og internettrafik.

Afskaffelsen af logningskravet kom blandt andet efter pres fra Venstre, Enhedslisten og SF, og efter at EU-Domstolen i en principiel dom havde erklæret EU’s logningsdirektiv fra 2006 for ugyldigt.

Venstre mente i 2014, at sessionslogning var »unødvendig overvågning« af danskerne.

»Der er simpelthen ikke balance mellem det indgreb, der er i hver enkelt danskers privatliv, risikoen for for misbrug af disse oplysninger, og så det, som man kan bruge det til i forhold til at opklare eller forhindre alvorlige forbrydelser, som f.eks. terrorisme,« sagde daværende retsordfører Karsten Lauritzen til Jyllands-Posten kort før afskaffelsen var en realitet.

Venstrefløjen hyldede efterfølgende skrotningen som en sejr for borgernes frihedsrettigheder, som Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper udtrykte det.

Men hos politiet har der længe været ønske om at få logningen genindført.

Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet, sagde i maj til Berlingske, at politiet mangler adgang til de digitale fodspor, der hver dag efterlades online.

Eksempelvis kunne det have været et »afgørende« værktøj i efterforskningen af attentaterne i København 14. og 15. februar sidste år, lod han forstå.

Jakob Willer mener dog ikke, at det er blevet overbevisende forklaret, hvordan den nye sessionslogning skal blive et værdifuldt redskab for politiet.

»Vi har svært ved at se, hvordan det kan være proportionalt, at det skal koste hundredvis af millioner,« siger han.

Ifølge regeringens lovprogram vil det kommende lovforslag »omfatte en revision af retsplejelovens regler om teleudbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.«

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget sidst i marts.

Jyllands-Posten arbejder på at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind.