*

Politik

Landdistrikter: Stå fast på udflytning uanset prisen

Skulle udflytningen af arbejdspladser koste mere end forudset, regner landdistrikterne med, at pengene findes.

Selv om finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke kan give et konkret svar på, hvad udflytningen af 3.900 statslige arbejdspladser vil koste, mener Landdistrikternes Fællesråd, at det er den rigtige beslutning at fortsætte udflytningerne.

Det fortæller Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi er meget godt tilfredse med, at man politisk står fast på beslutningen om at modarbejde skævvridningen af landet. Derfor er vi overbeviste om, at man også er klar til at afsætte de nødvendige ressourcer, siger Steffen Damsgaard.

Finansministeren var fredag i samråd for at kaste lys over økonomien i udflytningen af arbejdspladser til provinsen.

Enhedslistens ordfører for landdistrikter og øer, Henning Hyllested, frygter nemlig, at de 400 millioner, der er afsat på årets finanslov, ikke rækker til at dække udflytningsomkostningerne.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd er dog ikke så bekymret.

- Jeg har ikke hørt noget om, at 400 millioner kroner er det endelige beløb. Vi har helt klart en forventning om, at pengene sættes af, hvis der er behov for mere. Enten på finansloven for 2017 eller før, hvis der er behov for det, siger Steffen Damsgaard.

Han tror i øvrigt ikke, at flytningerne kun involverer udgifter.

- Der er ikke mange, der har fokus på, at udflytningerne også kan betyde en del besparelser. Det skyldes blandt andet, at arbejdspladsernes husleje er markant lavere end i hovedstaden.

- Vi skal bare huske, at udgifterne for udflytningen er en engangsomkostning, og de skaber fundament for vækst og udvikling i hele landet, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu

Sherlock Holmes’ danske mareridt

Verdens største detektiv klarede de fleste opgaver med bravour – men i Danmark måtte han, eller rettere hans skaber, Arthur Conan Doyle, give op over for folk, der udnyttede ham.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her