Politik

Engell: Borgmestre taber uden en lønaftale

98 borgmestre taber, hvis politikere ikke følger Vederlagskommission, mener politisk kommentator, Hans Engell.

De største tabere bliver landets 98 borgmestre, hvis politikerne ikke tør følge Vederlagskommissionen, som mandag klokken 11 fremlægger sit forslag til ny aflønning af borgmestre, folketingsmedlemmer og ministre.

Det siger politisk kommentator, Hans Engell.

For nylig løb Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative fra deres muskétered om at støtte kommissionens anbefalinger, fordi politikerne ifølge Politiken ville få 15 procent mere i løn.

»Politikernes pensioner er klart mere favorable end den øvrige befolknings. Det er ikke rimeligt«

Da kommissionen ifølge DR Nyheder lægger op til en beskæring af politikernes favorable pensioner, får en folketingspolitiker samlet kun fire procent mere i løn og pension.

- Siden 1994 har borgmestrene tabt meget terræn lønmæssigt overfor embedsmænd. Hvis partierne ikke kan enes, så bliver borgmestrene de største tabere, siger Hans Engell.

Han tror ikke, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil løbe den politiske risiko om at ændre politikernes løn og pension, fordi partierne forkastede kommissionens forslag uden at se det.

Kommission vil skære i politikeres pension

Dansk Folkeparti vil stille lovforslag om, at politikernes pensioner bliver mindre lukrative, hvis kommissionen ikke foreslår det, siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, til Ritzau.

- Vi synes, at politikernes pensioner skal følge befolkningens, og hvis ikke kommissionen kommer frem til det, kan vi stille det som forslag i Folketinget, siger Skaarup.

De Radikale, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti siger mandag til Berlingske, at politikernes egen pensionsalder bør sættes op.

- Dansk Folkeparti er gået i udbrud om at sænke politikernes pension. Jeg tror ikke, at Hjort vil tage ansvaret og besværet med at ændre politikernes forhold, hvis der er så store politiske risici, siger Hans Engell.

Politikerne bør ændre deres vilkår uden at bruge en kommission, mener han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Josephine Fock
Den skærpede tiggerlov er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig.

Blog: Når danske skoler mødes med det iranske regimes repræsentanter

Jaleh Tavakoli
I skal vide, at over tyve unge mennesker for nylig har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her