Politik

DF'er forlader partiet i raseri over at få mundkurv på

Jens Hald er ikke længere medlem af Dansk Folkeparti. Det sker efter et meget omtalt opslag på Facebook.

Jens Hald. PRIVATFOTO

Dansk Folkeparti er tirsdag blevet et medlem fattigere.

Det er en realitet, efter at partiets tidligere lokalformand i Nyborg, Jens Hald, har sagt farvel og tak, fortæller han til Ritzau.

Udmeldelsen sker, efter at Jens Hald i sidste uge i et Facebook-opslag sammenlignede de frivillige venligboere, der hjælper flygtninge, med "tyskerpigerne", der blev klippet skaldet efter Anden Verdenskrig. Men han fortrød hurtigt opslaget.

Alligevel skabte det stor medieomtale.

Jens Hald siger tirsdag, at han efterfølgende fik "mundkurv på" af partisekretær Poul Lindholm, og at han har svært ved at navigere i, hvad man må og ikke må sige i partiet.

Han accepterede at gå af som lokalformand, men mundkurven blev for meget, siger han.

- Jeg er blevet behandlet som en paria. Jeg oplever, at os menige medlemmer ikke får støtte eller loyalitet fra folketingsmedlemmerne, siger Jens Hald til Ritzau.

- Helt generelt er vi mange, der knokler helt frivilligt, og vi kører landet rundt uden at få en krone for det. Så kunne man godt forvente opbakning fra Christiansborg. Men det sker bare ikke, tilføjer han.

Jens Hald skrev søndag i en mail til partiformand Kristian Thulesen Dahl, at han har følt stor begrænsning på sin ytringsfrihed.

DF-lokalformand trækker sig efter kontroversiel Facebook-opdatering

Det undrer ham, når næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen i december udtalte, at man for at få ram på medlemmer af Islamisk Stat også skulle bombe steder, hvor der opholder sig civile.

Udtalelsen fik stor kritik fra flere kanter. Men Espersens rolle i partiet skete der ikke noget med.

- Jeg føler, at jeg er blevet dumpet som skrot. Jeg har ikke engang fået svar fra Kristian Thulesen Dahl, siger Jens Hald.

Søren Espersen fortæller tirsdag aften til Ritzau, at hos Dansk Folkeparti giver man mundkurv på, for der er "ting, man ikke må sige".

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Grænser virker, når man håndhæver dem

Morten Uhrskov Jensen
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte.

Blog: Er det manipulation eller acceptabel journalistik?

Lars Boje Mathiesen
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast.

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her