*

Politik

Rød blok vinder terræn i endnu en måling

Lars Løkke Rasmussen (V) ville sandsynligvis miste statsministerposten, hvis der var valg nu.

Venstre og de andre borgerlige partiers flertal i meningsmålingerne begynder at smuldre. En ny måling fra Gallup viser stort set dødt løb mellem Folketingets to fløje.

Var der valg til Folketinget i morgen, kunne Lars Løkke Rasmussen (V) således miste statsministerposten, konkluderer Berlingske på baggrund af målingen.

50 procent af de 1551 adspurgte ville stemme på et af partierne i blå blok, mens 49,8 procent foretrækker et af partierne i rød blok.

Omsættes det til mandater står rød blok til 88 pladser i Folketinget mod 87 til blå blok. Det skyldes, at Kristendemokraterne får 0,7 procent af stemmerne og dermed ikke kommer over spærregrænsen.

Gallup ser bort fra de nordatlantiske mandater i sine målinger. Ved valget i juni gik alle fire til rød blok.

Lægges de oven i resultatet fra den seneste måling, tegner der sig et flertal til rød blok.

Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, hæfter sig ved, at målingen er "meget tæt".

- Det er typisk, at den siddende regering siver en lille smule efter et valg. Men i betragtning af det turbulente forløb, vi har været igennem med både økonomien og asylsituationen, er det ikke så slemt, som det kunne have set ud, siger Jacob Jensen til Berlingske.

Både Venstre og Dansk Folkeparti med henholdsvis 18,5 og 19,3 procent falder cirka et procentpoint tilbage i forhold til den forrige Gallup-måling.

Opbakningen til Socialdemokraterne er stabil med 24,6 procent.

Enhedslisten øger til 9,7 procent fra 8,8 procent i Gallups december-måling.

Tidligere i denne uge viste en Greens-måling i dagbladet Børsen, at rød blok - bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten, SF samt Alternativet - havde et flertal på 52,5 procent.

Ifølge avisen var det første gang siden valget i juni, at rød blok stod til et flertal.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her