*

Politik

Radikale: S taler falsk om udlændinge

Morten Østergaard (R) tager skarpt afstand fra udlændingekursen hos sin faste regeringspartner.

»Jeg vil vende mig kraftigt imod at udpege enkelte befolkningsgrupper som værende en trussel mod velfærden. Tænk, hvis vi tog en hvilken som helst anden gruppe, der trækker store veksler på velfærden – mennesker med handicap eller plejekrævende ældre – og sagde, at de stjæler vores velfærd, fordi de er dyre, og der bliver flere af dem.« siger De Radikales leder, Morten Østergaard. Arkivfoto: Carsten Bundgaard

Socialdemokraterne opstiller en falsk modsætning, når de påstår, at udgifter til flygtninge vil æde ethvert økonomisk overskud, som ellers kunne blive brugt på velfærd.

Det fastslår De Radikales leder, Morten Østergaard, forud for partiets nytårsstævne i Nyborg, hvor han i dag skal debattere flygtninge og udlændinge med S-formand Mette Frederiksen.

»Falsummet er at skulle vælge mellem en humanistisk tilgang og velfærden,« siger han.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) begrundede før jul den socialdemokratiske strammerkurs med, at partiet ikke vil »ofre velfærdssamfundet i humanismens navn«.

Radikale: S taler falsk om udlændinge

Den sammenstilling opponerer Morten Østergaard meget imod:

»Jeg vil vende mig kraftigt imod at udpege enkelte befolkningsgrupper som værende en trussel mod velfærden. Tænk, hvis vi tog en hvilken som helst anden gruppe, der trækker store veksler på velfærden – mennesker med handicap eller plejekrævende ældre – og sagde, at de stjæler vores velfærd, fordi de er dyre, og der bliver flere af dem.«

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen. Udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) undrer sig over det radikale udfald:

»Det er en smule virkelighedsfjernt, hvis man ikke anerkender, at der er store økonomiske udfordringer forbundet med de store mængder af udlændinge, vi får lige nu.«

I et nyt udspil udfordrer De Radikale koblingen mellem flere flygtninge og mindre velfærd ved at foreslå tiltag, som skal få udlændinge tættere på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at de kan komme i praktik eller job allerede fra den dag, de har søgt asyl i Danmark. På den måde kan flygtninge blive en gevinst for samfundet i stedet for en udgift, mener De Radikale.

»Vi kan i fællesskab sørge for, at den nuværende situation ikke bliver mere omkostningsfuld, end den behøver at være. Den politik, man fører frem nu under en eller anden nødvendighedslogik, har det modsatte resultat,« siger Østergaard.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her