Pape: Politikeres eftervederlag og pension skal ændres

Søren Pape vil ikke udelukke en mindre lønstigning til politikere, hvis urimelige pensionsregler ændres.

Selv om flertallet bag en reform af politikernes løn smuldrer, så skal der fortsat ændres på reglerne for politikernes pension og eftervederlag. Det siger De Konservatives formand Søren Pape Poulsen:

- En blind mand kan føle med sin stok, at det er helt galt, når folk, der har været minister i få uger, får et eftervederlag på ét til to års løn. Det kan enhver sige sig selv, er uholdbart, siger Søren Pape Poulsen.

Dermed understreger han, at arbejdet med politikernes løn ikke er slut, selv om en stribe af Folketingets partier stik imod en tidligere aftale ikke længere vil love at stemme for Vederlagskommissionens konklusioner.

Ifølge flere kilder, som Politiken har talt med, vil kommissionen anbefale en lønstigning på 15 procent til de selvsamme politikere, som de seneste år har skåret i dagpenge og efterløn og hævet danskernes pensionsalder.

Søren Pape Poulsen vil dog ikke udelukke en mindre lønstigning til politikerne - så længe der bliver ryddet op i urimelige regler for eksempelvis politikere, der forlader deres post.

- Jeg siger nej til de 15 procent, hvis det er oven i den nuværende løn. Men hvis man fjerner nogle andre ting, så er det vel rimeligt nok, at man kigger på lønnen. Det skal ses på i en sammenhæng.

- Politikere skal have en ordentlig løn i forhold til de arbejde, vi laver, men vi skal ikke særligt begunstiges i forhold til resten af befolkningen, siger Søren Pape Poulsen.

Spørgsmål: Der er nok ikke nogen, der uenige i, at politikere skal have en ordentlig løn. Men har I fortjent en lønstigning?

- Jamen, vel ikke ud over det, så mange andre har fået. Spørgsmålet er så, hvordan man gør det op. Jeg synes, det er populistisk og dejligt nemt at sige, at politikere skal ingenting have.

- Min hovedtilgang er, at politikerne skal holde tilbage i en tid, hvor alle andre i den offentlige sektor også må holde tilbage.

- Hvis det her ender med, at vi har den samme løn som i dag, så er det fint. Men vi skal have kigget på eftervederlag og pensioner.

Spørgsmål: Ser du nogen sammenhæng mellem de senere års forringelser af eksempelvis kontanthjælp, dagpenge og efterløn og så den løn, politikerne skal have?

- Nej, det ser jeg som forskellige størrelser. Vi har skal have diskussionen omkring pensionsalderen og eftervederlaget. Men fordi man har en holdning til socialpolitik og dagpenge, så skal det ikke holdes op mod politikernes løn. Det er noget pjat, siger Søren Pape Poulsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.