S's retsordfører om Joachim B. Olsen: "Selvtægt kan aldrig forsvares"

Retsordfører for Socialdemokraterne mener, at man som politiker har et ekstra ansvar for at tage afstand fra selvtægt.

Artiklens øverste billede

Joachim B. Olsen, folketingsmedlem for Liberal Alliance, er kommet i modvind, efter at han fredag skrev en noget spydig statusopdatering på Facebook, hvor han truer med bank til nogle unge fyre, der angiveligt sprængte hans postkasse i stykker nytårsnat.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Flere af landets politikere tager nu afstand fra hans holdning til selvtægt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at selvtægt aldrig er i orden. Som politiker mener jeg, at man har et ekstra ansvar for at tage afstand fra det, og derfor forstår jeg ikke Joachim B. Olsens opdatering,« siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet.

Fredag morgen vågnede Joachim B. Olsen op til en postkasse, der var sprængt i stykker samt en smadret baglygte på sin bil.

Dagen forinden havde han bedt nogle unge fyre om at forsvinde fra vejen, fordi de angiveligt fyrede ulovligt fyrværkeri af.

Joachim B. Olsen antager, at det er de samme fyre, der står bag nattens hærvæk. I sin opdatering på Facebook antyder han, at han ville have tyet til selvtægt, hvis han havde fanget dem på fersk gerning.

I en kommentar til sit eget opslag forklarer han endvidere, hvordan han synes, at selvtægt i visse tilfælde kan være okay.

»Prøv lige at høre her. Der er situationer, hvor det er helt på sin plads at stikke en person en flad. Man kan ikke sætte det på en præcis formel. Det afhænger fuldstændig af situationen,« skriver han og uddyber med et eksempel på, at han engang slog en mand, fordi han var aggressiv over for sin kone.

»Hvis man ser folk blive groft chikaneret, så kan det være på sin plads at stikke gerningsmanden en flad. Igen, det afhænger fuldstændig af situationen. Men at påstå, at det aldrig nogensinde er acceptabelt er noget sludder. Sådan har verden i øvrigt aldrig nogensinde hængt sammen.«

Trine Bramsen forstår godt, at Joachim B. Olsen blev irriteret over den sprængte postkasse.

»Jeg har fuld forståelse for, at Joachim B. Olsen blev både irriteret og måske bange over, at nogle fremmede mennesker trængte ind på hans private grund for at lave ballade,« siger hun og forklarer, at hun synes, der er stor forskel på selvtægt og selvforsvar.

»Sådan en episode kan skabe frygt i en familie. Jeg kan forstå, at man kan være nødt til at forsvare sig selv i visse situationer, men jeg synes, at der er stor forskel på selvforsvar og selvtægt.«

Joachim B. Olsen kontaktede politiet, da han havde bedt de unge ballademagere om at forsvinde fra vejen. Politiet havde dog ikke tid til at rykke ud.

Trine Bramsen mener, at hvis man føler sig utryg, skal man altid kontakte politiet. Hun ønsker dog ikke at udtale sig om, hvorvidt det skulle være rykket ud i dette tilfælde, men hun stoler på, at det har lavet en faglig vurdering af situationen.

SF's formand Pia Olsen Dyhr tager ligeledes afstand fra at begå selvtægt. På Twitter skriver hun, at selvtægt aldrig er i orden, og at hun finder det grotesk, at Joachim B. Olsen foreslår det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mattias Tesfaye (S) har også været ved tasterne for at kommentere LA-politikerens opdatering. Han mener, at man bør se ind ad og kigge på, hvad man selv ville have gjort.

S-politikeren mener ikke, at almindelig opdragelse hører til hos staten, men at man også selv har et ansvar.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Retsordfører i Venstre Preben Bang Henriksen forstår også Joachim B. Olsens frustrationer. Men han mener heller ikke, at selvtægt kan forsvares.

”Jeg forstår godt Joachim B. Olsens ophidselse og vrede, men selvtægt kan ikke forsvares, og så er den ikke længere”

De Konservative har ingen kommentar til udmeldingen, siger kommunikationschef for partiet Benny Damsgaard.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra flere af LA's politikere, men de har ifølge partiets pressechef, Katrine Hertz Mortensen, ikke ønsket at udtale sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.