Transportminister: DSB bør selv kunne betale ekstraregning for id-kontrol

DSB kommer næppe til at indføre et gebyr på togdriften til Sverige for at dække ekstraudgifterne til den svenske id-kontrol, sådan som DSB ellers selv har åbnet for i dag.

Sådan lyder det klare signal fra transportminister Hans Christian Schmidt i et interview med Jyllands-Posten.

Ifølge ministeren vil det koste DSB omkring ni mio. kr. om måneden at udføre den krævede id-kontrol, som træder i kraft 4. januar – en udgift, som DSB bør kunne betale af egen lomme med hjælp fra svenske kolleger, mener Hans Christian Schmidt:

»DSB og Skånetrafikken deles om driften, og Skånetrafikken betaler halvdelen af udgifterne til id-kontrollen – hvad de har været ude og sige i dag – på betingelse af, at DSB ikke indfører gebyrer. Det koster 9 mio. kr. danske kroner om måneden at lave id-kontrollen, og her betaler Skånetrafikken altså halvdelen, og de har sagt, at det gør de naturligvis kun, hvis DSB ikke pålægger passagererne et gebyr,« siger Hans Christian Schmidt og fortsætter:

»Og der vil jeg så bare sige, at jeg kan altså heller ikke se, at det skulle blive nødvendigt for DSB at pålægge passagerne sådan et gebyr.«

DSB oplyste tidligere mandag, at det svenske krav om id-kontrol forventedes at koste omkring én mio. kr. om dagen i form af tabt indtjening på grund af færre passagerer og ekstraudgifter til selve kontrollen. Regningen kan i sidste ende havne hos passagererne i form af et ekstra gebyr, lød det fra DSB.

Men transportministeren henviser til, at DSB's økonomi er sund og dermed at selvskabet er i stand til at klare uforudsete overraskelser.

»Når man er i en situation, hvor man har et overskud på 600-700 mio.kr., som DSB har haft i år, så tror jeg også, man kan finde de 150.000 kr., det koster dagligt. Det er 4,5 mio. kr. om måneden gange 6 mdr. det er 27 mio. kr.. det er mange penge, det medgiver jeg, men man skal huske at stille det op over for at man har haft et overskud i år på 600-700 mio. kr.« siger ministeren.

Samtidig afviser han, at den danske stat står klar til at kompensere hverken DSB eller færgeselskaberne for de forventede ekstraudgifter.

I et forsøg på at dæmpe flygtningestrømmen har den svenske regering besluttet, at der fra 4. januar skal tjekkes id på alle passagerer til landet. Opgaven skal udføres af trafikselskaberne – herunder DSB under det såkaldte transportøransvar – og i praksis kommer det til at ske på stationen i Københavns Lufthavn. Her skal alle rejsende til Sverige ud på en perron, id-tjekkes og derefter med et nyt tog videre. I første omgang kommer kontrollen til at gælde i en måned.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere stærkt kritiseret den svenske beslutning for at skade hele øresundsregionen.

DSB oplyser her til aften, at der endnu ikke er konkrete planer om at indføre et særligt gebyr - og at det slet ikke er sikkert, at der kommer det.

»Det er under alle omstændigheder ikke aktuelt lige nu, og det er klart, at vi også helst vil undgå det,« lyder meldingen fra informationschef Tony Bispeskov.

Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti finder det imidlertid rimeligt, hvis regningen ender hos togpassagererne, hvor især pendlerne må forventes at blive ramt af både længere rejsetider og eventuelle prisstigninger, hvis id-kontrollen kommer til at køre længere end den måned, som i første omgang er meldt ud.

Selvom der altså ikke er penge på vej fra regeringen begræder transportministeren alligevel situationen.

»Det her er resultatet af en fejlslagen flygtningepolitik, som svenskerne har ført. Og det er stærkt beklageligt, at det her kommer til at ramme passagererne, som kommer til at opleve store gener. Det kommer også til at ramme virksomheder, som mister omsætning,« siger Hans Christian Schmidt.

»Der er ingen tvivl om – og det sagde jeg også, da svenskerne ville vedtage loven – at det bliver voldsomt generende for øresundssamarbejdet og de rejsende, som dagligt tager til Sverige.«

Socialdemokraterne opfordrede tidligere i dag regeringen til – på ny – at tage kontakt til den svenske regering for at finde en løsning på problemet med ekstraomkostningerne.

Men det afviser Hans Christian Schmidt:

»Det er ikke noget, som jeg skal ind og reagere på. Man skal bare også lige huske, at vi har også vedtaget en lov i Danmark, hvor vi jo heller ikke betaler. Jeg tager mig af transportøransvaret og transporten, det er den del, jeg er inde over,« siger han.

Så du vil ikke henvende dig til svenskerne i den anledning?

»Jeg vil ikke begynde at give nogen bud på det. Hvis jeg ringer til transportministeren i Sverige, så er det ikke noget, vi kan diskutere med hinanden.«

Hvorfor?

»Det står udtrykkeligt i den lov, der er vedtaget i Sverige. Det er jo ikke sådan, at man kan komme bagefter og sige, ”nå det vidste jeg ikke lige”. Det står udtrykkeligt i loven, så det kan man se. Så svenskerne har altså ment det, de har skrevet, nemlig at den svenske stat vil ingenting kompensere.«

Derfor kunne du jo godt henvende dig og sige, at det synes vi, I skal?

»Jeg er bare nød til at sige, at vi kommer heller ikke til at kompensere vores virksomheder. Du har tidligere set det med landbruget og luftfarten og med gartnerierhvervet – desværre er det sådan, at virksomhederne kommer til at betale, når der sker de ting,« siger Hans Christian Schmidt.