Minister nærer klimahåb efter breaking news fra forskere

Det giver ekstra håb for en klimaaftale, at ny forskning viser fald i CO2-udledningen, siger klimaministeren.

Artiklens øverste billede
Demonstranter i Paris kræver maksimalt 1,5 graders stigning i temperaturen i år 2100 i stedet for 2 grader.

Mens forhandlinger om en global klimaaftale mandag spidser til, er en positiv nyhed fra videnskabens verden dumpet ned i Paris, hvor verdens lande forsøger at redde kloden.

CO2-udledningen falder i 2015.

Nyheden kan, mener den danske energi- og klimaminister, blive katalysator i den politiske proces mod en ambitiøs aftale, der skal bremse forandringerne af klimaet.

- Jeg har set det. Det er positivt, og det viser, at det kan svare sig at gøre noget, siger Lars Christian Lilleholt (V) til Ritzau.

- Det viser, at der er en politisk vilje til at gøre noget i dele af verden. Den forståelse skal vi bare have spredt ud over hele verden, og så skal vi have skabt en fælles forståelse af, at det er noget, vi vil.

Artiklen i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change viser, at udledningen af drivhusgassen for første gang er faldet i en periode med økonomisk vækst.

Især på grund af lavere kulforbrug i Kina fladede den globale CO2-kurve ud i 2014, og den står nu til at dale med omkring 0,6 procent i 2015, viser undersøgelsen.

Den danske minister understreger vigtigheden af, at alle tager ansvar i forsøget på at bremse klimaforandringerne.

- Flere og flere lande møder et pres fra deres befolkninger om, at vi skal gøre noget. En ting er, at politikere mødes og snakker med forskere, men skal dette lykkes, så skal det sætte sig. Så skal alle mennesker gøre en indsats, siger Lilleholt.

De nuværende klimaløfter fra verdens lande er ikke tilstrækkelige til at sikre en ambitiøs aftale, mener energi- og klimaministeren, som håber, at man i løbet af ugen kan stramme til og få flere tilsagn på bordet.

Ifølge de beregninger, som EU og Danmark holder sig til, vil de aktuelle løfter føre til en temperaturstigning i år 2100 på tre grader celsius fra førindustrielt niveau.

Målsætningen er at nå en aftale, der kan holde stigningen under to graders celsius, da forskerne regner to grader for en kritisk grænse, hvis man vil undgå omfattende og uoprettelige klimaforandringer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.