Europæisk kapløb om at stramme asylregler

VALLETTA

Valletta er en idyllisk by på ethvert tidspunkt. I november er den maltesiske hovedstad badet i en behagelig sol og kysset af en lun luft på 23 grader. Men i modsætning til så mange andre år bliver det milde efterårsvejr ikke hilst velkommen i Europa. Det har tilladt strømmen af flygtninge og indvandrere at fortsætte med uformindsket styrke på deres ruter over Middelhavet.

Som konsekvens lægger en stribe af lande nu op til stramninger af egne asylregler for at dæmpe trafikken. Mens EU’s ledere onsdag aften mødtes med afrikanske kollegaer på et storstilet EU/Afrika-topmøde på middelhavsøen for at sikre bedre aftaler om at kunne returnere afviste asylsøgere, besluttede Sverige at indføre midlertidig kontrol på grænsen mod Danmark og Tyskland.

Den norske regering er i gang med at lynbehandle et udspil for at dæmpe trafikken og gøre det sværere at få asylstatus. Danmark lægger op til at skærpe loven på fire områder, og den finske regering har givet klare signaler om, at den vil følge udviklingen i resten af Skandinavien og ikke være den sidste, der handler.

Også Tyskland synes at være midt i et kursskifte. Indenrigsministeriet i Berlin meddelte onsdag, at man nu igen vil tage Dublin-reglerne i brug for at sende syriske flygtninge til andre europæiske lande for at få deres asylansøgning behandlet der. Og i Slovenien begyndte regeringen at bygge et pigtrådshegn på grænsen til Kroatien for bedre at kunne kontrollere trafikken af flygtninge og migranter.

Lande føler sig pressede

Udviklingen understreger, hvor pressede flere lande føler sig, men FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, advarede om, at det vil gøre krisen til en kamp mellem EU-lande og derfor sværere at håndtere.

»Hvis bare ét land holder op med at samarbejde, kan det have en dominoeffekt og skabe et endnu større problem. Flygtninge holder jo ikke op med at komme, men flytter bare deres ruter,« siger Carlotta Sami, talsmand for UNHCR i Sydeuropa.

I øjeblikket er størstedelen af de mere end 800.000 flygtninge og migranter, der er ankommet i år, fra Syrien, Irak og Afghanistan. Afrika har været leverandør af omkring 145.000, men tilstrømningen af afrikanere er nogenlunde konstant, og den demografiske udvikling betyder, at det meget vel kan blive fremtidens storleverandør af migranter. Alene på Afrikas Horn er f.eks. i øjeblikket omkring 20 mio. mennesker med behov for humanitær hjælp, fremhæver Carlotta Sami.

Af samme grund fokuserede EU/Afrika-topmødet både på at få en aftale på plads om at kunne returnere afviste asylsøgere – i øjeblikket formår EU-lande kun at sende 30 pct. hjem – og målrette indsatsen for at skabe stabilitet og job.

Som Egyptens udenrigsminister, Sameh Hassan Shoukry, påpegede i en tale, før de mere end 60 stats- og regeringschefer lukkede døren for offentligheden, så vil »politisk retorik alene ikke stoppe trafikken«.

Penge fra Europa

Kommissionsformanden for Den Afrikanske Union, Nkosazana Dlamini Zuma, tilføjede i en klar kritik af Europas håndtering af flygtningekrisen, at en del af »problemet, vi står over for i dag, skyldes, at nogle europæiske lande har en fæstningstilgang. Men ingen dele af verden kan være et fort. Vi bør være åbne over for legal migration.«

EU har forstået budskabet og har både lovet sine afrikanske partnere flere stipendiater til afrikanske studerende og lettere adgang til arbejdsvisum. Samtidig oprettes der en Afrika-fond med mere end 1,8 mia. euro, som Danmark ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil bidrage til med minimum 3 mio. euro. Men så forventer han også noget til gengæld, sagde han på vej ind til mødet.

»En del af løsningen er at få talt med vores afrikanske kollegaer om at få lavet en balanceret fælles løsning, hvor vi investerer, hvad vi allerede gør med udviklingsbistanden, så der kommer vækst, arbejdspladser og et fremtidshåb for unge afrikanere, så de får mindre lyst til at søge ud på en usikker rejse mod Europa,« sagde han.

»På den anden side skal de leve op til, hvad vi allerede har aftalt i 2000 – nemlig at de selvfølgelig skal tage deres egne statsborgere hjem igen, hvis de er i Europa på et ulovligt grundlag. Så det er den afrikanske del af løsningen.«

Topmødet fortsætter torsdag.