Sådan ser din stemmeseddel om retsforbeholdet ud

Ja eller nej?

Den 3. december skal danskerne beslutte, om EU-retsforbeholdet skal laves om til en såkaldt tilvalgsordning, hvor vi vælger nogle dele til og andre dele fra.

Helt præcist skal vi stemme ja eller nej til lovforslaget »Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning«.

Og hvad går det så ud på?

Meget kort fortalt handler det om, at Danmark skal tilvælge ting som terrorbekæmpelse og politisamarbejde men fravælge EU's fælles asyl og flygtningepolitik plus EU's forbedringer af retssikkerheden for blandt andre ofre for kriminalitet (meget mere om det her).

Aftalen om hvad der skal til- og fravælges er indgået mellem de fem EU-positive partier, som anbefaler et ja - nemlig Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative.

Hovedanledningen til folkeafstemningen er ifølge ja-partierne, at Danmark kommer til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde i Europol, når Europol fremover bliver "opgraderet" til en del af selve EU-systemet. Dermed kommer det danske retsforbehold nemlig i vejen for videre dansk deltagelse.

Sådan ser stemmesedlen ud:

Nej-partierne (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten) tror ikke på, at Danmark reelt kommer til at ryge ud af politisamarbejdet, da vi - ifølge nej-partierne - sandsynligvis vil kunne indgå en såkaldt parallelaftale med EU, som gør at vi kan fortsætte i Europol eller i hvert fald dele af det. Der er dog ingen garanti, lyder ja-partiernes modargument.

Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse, og begge fløje er enige om, at det er vigtigt, at Danmark stadig er med i Europol.

Retsforbeholdet, som betyder, at Danmark står uden for dele af EU-samarbejdet på retsområdet, blev indført som ét af Danmarks fire EU-forbehold tilbage i 1992. Få måneder forinden havde danskerne stemt nej til Maastricht-traktaten.

I alt blokerer retsforbeholdet for dansk deltagelse i 50 konkrete EU-retsakter.

Af disse 50 akter ønsker ja-partierne at Danmark tilvælger 22 akter, som handler om politi, strafferet og civilretsligt samarbejde. De resterende 28 retsakter vil ja-partierne forkaste, herunder 18 retsakter, som handler om EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, som parterne på forhånd har udelukket at deltage i. Blandt de øvrige fravalg er retsakter der sikrer større rettigheder til ofre for kriminalitet, samt minimumsregler for hvornår mistænkte har ret til advokat- og tolkebistand.

Du kan læse mere om folkeafstemningen på den officielle oplysningshjemmeside www.3december.dk eller se hele listen over de retsakter, som afstemningen handler om her.

Siden 8. oktober har det været muligt at brevstemme til folkeafstemningen. Sidste chance for at brevstemme er 1. december.