Fortsæt til indhold
Politik

Cordsen: Messerschmidt-sag kommer på det værst tænkelige tidspunkt for DF

DF-stemmeslugeren var tiltænkt en stor rolle i kampagnen frem mod afstemningen til december. Men Messerschmidt har fået et »hak i tuden« siger analytiker.

Med mindre end to måneder til at danskerne skal til afstemning om retsforbeholdet, har Dansk Folkepartis stærkeste kort i forsøget på at overbevise danskerne om at stemme ’nej’ travlt med alt andet end at føre kampagne.

Siden Rikke Karlsson i sidste uge besluttede at melde sig ud af Dansk Folkeparti og fortsætte som løsgænger i Europa-Parlamentet i protest mod hendes kollega Morten Messerschmidts lukkethed om partiets brug af EU-midler, har opmærksomheden om Messerschmidt i medierne handlet om sagen, der har udviklet sig dag for dag.

Senest har både en afdeling under Europa-Parlamentet og det danske Europa-Nævnet nu bedt Dansk Folkeparti om en redegørelse, fordi de frygter, at en sejltur rundt i landet, som partiet gennemførte i sommeren 2013 med støtte fra EU-midler, i strid med reglerne har handlet om at promovere partiet frem mod det nært forestående kommunalvalg.

En sag, der kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Messerschmidt og Dansk Folkeparti, forklarer Christine Cordsen, Jyllands-Postens politiske analytiker.

»Uanset hvor den her sag ender, så er både dens timing og indholdet utroligt skadeligt for Dansk Folkeparti. Timingsmæssigt fordi man jo varmer op til valgkampen om retsforbeholdet, hvor Messerschmidt er udset til at spille en yderst central rolle. Her vil Dansk Folkeparti prøve at kapitalisere på den store succes, som Messerschmidt havde ved Europa-Parlamentsvalget.«

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 sikrede Messerschmidt med ikke færre 465.758 personlige stemmer Dansk Folkeparti et kanonvalg – blandt andet ved at være særdeles hård i sin kritik af EU-bureaukratiet og fråds med EU-midler.

»Men med den her sag sidder folk pludselig tilbage med mistanken om, at han selv uretmæssigt kan have haft snablen nede i EU-kasser,« siger Christine Cordsen, der vurderer, at det fremover kan blive svært for Messerschmidt at indtage rollen som kritiker af det »indspiste EU-system« og pengefråds.

»Han risikerer, at hver gang han taler om det, så vil folk sidde og tænke 'var der ikke noget med nogle mærkelige EU-fonde og nogle regnskaber, han ikke ville lægge frem?'.«

Messerschmidts håndtering af Rikke Karlssons exit har også vakt opsigt den seneste uge. DF-stemmeslugeren kaldte sin nu tidligere partifælle for en »forvirret pige fra Rebild« – en udtalelse, som han senere har beklaget og forklaret, at det blot var en »finke, der røg af panden«. Det er imidlertid ikke første gang, at Messerschmidt bruger et sådant ordvalg – da daværende medlem af Europa-Parlamentet Anna Rosbach i 2013 meldte sig ud af partiet, blev hun af Messerschmidt kaldt »en lille forskruet pige«.

»En ting er, at man én gang får fyret en nedsættende bemærkning af. Men nu er det sket to gange. Så begynder det at ligne noget, der stikker dybere,« siger Christine Cordsen, som påpeger, at partiledelsen på Christiansborg også er bekymrede over sagen og Messerschmidts håndtering.

»De er dybt bekymrede, for det er et stort problem for partiet, at deres store EU-politiske begavelse, som de havde tænkt sig at bruge som en frontfigur den kommende måned, får sådan et hak i tuden på en sag, der i høj grad handler om hans egen personlige troværdighed.«