Minister: Beklageligt, at fagbevægelsen kun vil gå en del af vejen
Lønmodtagerne skal ikke være alene om at betale for »det lort« der blev lavet med dagpengereformen i 2010, lyder begrundelsen fra LO-formand Harald Børsting.
Dagpengekommissionen har afleveret sine anbefalinger, og nu begynder de politiske forhandlinger om, hvordan et nyt dagpengesystem skal skrues sammen.
I spidsen for de forhandlinger vil stå beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), og han kalder kommissionens anbefalinger for »et godt udgangspunkt«.
»Det har ikke været en nem opgave at endevende det mere end 100 år gamle og komplicerede dagpengesystem og fremlægge anbefalinger til et nyt dagpengesystem, som både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden langt henad vejen er enige om. Det vidner om, at vi i dag har modtaget et godt udgangspunkt for de politiske forhandlinger. Vi ønsker en bred politisk aftale, så der kan komme ro og stabilitet omkring dagpengesystemet,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Et af de centrale elementer i Dagpengekommissionens anbefalinger er såkaldte karensdage - altså dage i løbet af dagpengeperioden, hvor dagpengemodtageren ikke vil få dagpenge. Kommissionen foreslår, at der skal være to af disse dage hver tredje måned, mens fagbevægelsens repræsentanter i kommissionen kun vil være med til én karensdag pr. fjerde måned. Og det ærgrer beskæftigelsesministeren.
»Jeg synes også, at kommissionen peger på en række interessante finansieringselementer, som isoleret set bringer flere i beskæftigelse og reducerer ledigheden. Men det er selvfølgelig beklageligt, at arbejdstagersiden kun vil gå en del af vejen og ikke ligesom den øvrige kommission kan bakke op om en fuldt finansieret model,« siger Jørn Neergaard Larsen.
På pressemødet, hvor Dagpengekommissionen fremlagde sine anbefalinger, forklarede LO-formand Harald Børsting, hvorfor han ikke bakker op om to dagpengefrie dage i kvartalet.
»Vi har bare gjort en ganske almindelig retfærdighedsbetragtning. Kan det virkelig passe, at lønmodtagerne, de forsikrede ledige og dimmitenderne skal være alene om at genoprette det lort, de lavede i 2010 (VK-regeringen og Dansk Folkepartis dagpengereform, red.)? Og der er vi kommet til den simple konklussion, at det synes vi ikke de skal,« siger Harald Børsting.
Fakta: Det foreslår Dagpengekommissionen
- Genoptjening. Ledige skal opnå retten til at forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis de arbejder undervejs. Én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge.
- Beregning af dagpengesatsen. Ledige, der under dagpengeperioden tager job til en lavere løn end deres oprindelige, skal ikke have nedjusteret deres dagpengesats.
- Forbrug af dagpengeret. Klippekortsystemet ændres, så der bliver én til én overensstemmelse mellem det antal dage, man har arbejdet under dagpengeperioden, og antallet af dage eller timer, man har tilbage.
- Karensdage. Der indføres to dage uden dagpenge hvert kvartal. Man slipper for karensdage, hvis man arbejder mindst en uge om måneden i den foregående periode.
- Dimittender. Nyuddannedes dagpengesats sættes ned fra nu 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats.
- Supplerende dagpenge. Man skal løbende via fuldtidsarbejde kunne genoptjene retten til supplerende dagpenge. En måneds fuldtidsarbejde giver ret til to måneders supplerende dagpenge.
- Tilknytningskrav. Hvis man over en otteårig periode har modtaget fire fulde års dagpenge, bliver dagpengeperioden forkortet med én måned.
- G-dage. Reglerne for arbejdsgiveres betaling af godtgørelsespenge som bidrag til dagpengene skærpes, så arbejdsgivere skal betale de første to dage. I dag er kravet tre dage, men det gælder ikke for kortere ansættelser.
- Modernisering. Dagpenge skal gøres op på månedsbasis i stedet for på ugebasis, og systemet skal gennem øget brug af registre gøres mere gennemskueligt og tilgængeligt for alle parter.
Kilde: Dagpengekommissionens rapport