Kritikere: Justitsministre kan ikke tørre al ansvaret af på politiet

Hele fire ministre har gennem årene gjort det: Morten Bødskov (S), Karen Hækkerup (S), Mette Frederiksen (S), Søren Pind (V) – alle har de afgivet urigtige og decideret vildledende oplysninger til Folketinget, når ministrene gang på gang er blevet afkrævet svar i den såkaldte Tibet-sag.

Det står klart, efter at justitsminister Søren Pind fredag indkaldte til pressemøde og fremlagde nye og opsigtsvækkende oplysninger om, at politiet gav en decideret ordre om at skærme den daværende kinesiske præsident for synet af Tibet-aktivister under præsidentens besøg i 2012. Altså stik imod den forklaring Københavns Politi ellers gentagne gange har givet til besvarelser af folketingsspørgsmål.

Morten Bødskov, der var minister under det første præsidentbesøg i 2012, afviser selv at have haft kendskab til de nye oplysninger, ligesom han kategorisk afviser selv at have givet en sådan ordre.

Når han alligevel har afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, skyldes det udelukkende, at han selv har fået urigtige oplysninger, siger Bødskov, der samtidig afviser, at han burde have gjort mere for at komme til bunds i sagen.

»Når vi får svarbidrag fra politiet, tager jeg det jo som en selvfølge, at informationerne holder vand. Derfor er jeg et ligeså stort spørgsmålstegn, som alle andre er i dag. Jeg undrer mig i den grad over, at sådan et papir kan gemme sig i mere end tre år,« siger Morten Bødskov.

Men blot fordi det er politiet, der har talt usandt over for de skiftende ministre, kan ministrene ikke blot tørre skylden for vildledning af Folketinget af på politiet, mener bl.a. retsordfører for Enhedslisten Pernille Skipper.

»Som minimum har ministeriet svigtet en form for tilsynspligt ved ikke at gå nærmere ind i sagen, men bare lade sig spise af med så usandsynlig en forklaring,« siger hun.

Passivt eller naivt

De skiftende ministre har ikke kun afvist beskyldningerne i folketingssvar, men også til flere samråd i retsudvalget. Eksempelvis sagde Morten Bødskov til et samråd i august 2013:

»Københavns Politi afviser klart, at det har været et element i den udarbejdede strategi at ville skærme den kinesiske delegation for synet af demonstranter.«

Men heller ikke direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, mener, at ministrene uden videre kan skyde hele skylden om vildledning af Folketinget over på Københavns Politi, selv om det nu står klart, at politiet har tilbageholdt oplysninger.

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man har været tilstrækkelig nysgerrig fra Justitsministeriets side. Derfor må man nu kigge på, om der har været for stor passivitet eller naivitet fra Justitsministeriet i forhold til politiet,« siger Jacob Mchangama.

Hvorvidt der rent faktisk kan rejses en sag om brud på ministeransvarsloven, er dog usikkert. Det vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

»Det helt grundlæggende udgangspunkt er, at en minister har lov til at stole på sine embedsmænd, medmindre de faktiske omstændigheder lysende klart taler imod det, de siger. Det skal være meget tydeligt, at en minister vidste eller burde vide, at vedkommende giver urigtige oplysninger, før man kan tale om brud på loven,« siger Jens Elo Rytter.

Mette Frederiksen ønsker ikke at kommentere sagen, mens Karen Hækkerup i en mail til Jyllands-Posten siger:

»Hvis jeg, min forgænger eller min efterfølger har fået forkerte oplysninger og efterfølgende videregivet dem til Folketinget, så strider det mod, hvad det danske demokrati står for. Derfor skal alt frem i lyset, og selv om jeg nok ikke kan bidrage med nyt til sagen, så står jeg selvsagt til rådighed for undersøgelseskommissionen.«