Regeringen udløser politisk rivegilde om de 1.000 flygtninge

Mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) tirsdag tager til Bruxelles for at drøfte EU-Kommissionens forslag om at fordele 120.000 flygtninge i Europa, så venter der hjemme i Danmark en politisk armlægning om, hvad der skal ske med de 1.000 mennesker, som regeringen har tilbudt at modtage.

Støjberg tilkendegav fredag på et møde i Europaudvalget, at der skal laves en »aftale mellem Folketingets partier« om, hvordan gruppen på de 1.000 flygtninge skal »håndteres«.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fastslår, at partiet vil prøve at presse regeringen til at indføre særlige vilkår for netop den gruppe flygtninge.

»En ting er, at Lars Løkke har truffet en beslutning, som vi ikke ville have truffet. Men vi opgiver selvfølgelig ikke at få indflydelse på, hvad der så sker i øvrigt,« siger Thulesen Dahl.

Han ønsker f.eks. at justere reglerne, så de 1.000 flygtninge ikke har samme mulighed for at få familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse i Danmark. Målet er ifølge DF-lederen, at flygtninge i højere grad kun opholder sig midlertidigt i Danmark og rejser tilbage, når der måtte blive fred i hjemlandet.

»Jeg mener generelt, at der skal gælde en midlertidighed, som de skal affinde sig med. Og der strides Lars Løkke og jeg lige nu,« siger DF-formanden.

Statsministeren udtalte i weekenden, at der ikke er udsigt til, at de mange flygtninge kan vende hjem foreløbig, og at de derfor skal aktiveres, integreres og i arbejde.

Processen tilrettelægges

Udlændingeministeriet oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at de 1.000 flygtninge »som udgangspunkt« vil få samme vilkår som andre asylsøgere og flygtninge, når det f.eks. handler om at få deres familiemedlemmer til Danmark.

»De skal søge om familiesammenføring som alle andre flygtninge. Hvor tidligt de kan søge familiesammenføring, vil afhænge af opholdsgrundlaget,« oplyser Udlændingeministeriet.

Opholdsgrundlaget dækker over, at de 1.000 asylsøgere alle skal igennem en individuel sagsbehandling hos de danske myndigheder. Her kan de enten få en opholdstilladelse med ret til at søge om familiesammenføring med det samme, eller de kan få en midlertidig beskyttelsesstatus, hvor de først kan søge om familiesammenføring efter et år i Danmark. En stramning, som blev lanceret af Thorning-regeringen.

Støtte fra S – trusler fra DF

Det har ikke været muligt at få et interview med Inger Støjberg, men Udlændingeministeriet oplyste mandag aften, at »regeringen er ved at tilrettelægge processen for, hvordan de 1.000 kan komme til Danmark«.

»Ministeren har ikke yderligere kommentarer,« lød det i en skriftlig kommentar.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, mener, at de 1.000 flygtninge skal have samme vilkår som andre på flugt.

»Vi har jo ikke set et konkret udspil fra regeringen, men jeg går da ud fra, at det følger de helt almindelige regler,« siger hun.

Dermed er der umiddelbart lagt op til en ny konflikt mellem regeringen og dens største støtteparti. En konflikt, som Venstre risikerer at optrappe ved at aftale vilkårene for de 1.000 flygtninge uden om Dansk Folkeparti.

DF-næstformand Søren Espersen udtalte mandag til TV 2, at partiet ikke vil acceptere, hvis Venstre laver et fast udlændingeforlig med Socialdemokraterne og uden Dansk Folkeparti.

»Så vælter vi regeringen,« fastslog Espersen i en trussel, som han dog nedtonede senere på dagen.

»Jeg siger bare, at hvis Venstre og Socialdemokraterne er med i et nationalt kompromis om udlændingepolitikken uden Dansk Folkeparti, så er det en utænkelighed, som vi er klar til at reagere på, og det står jeg ved,« sagde Søren Espersen til Berlingske Nyhedsbureau.

Inger Støjberg mødes tirsdag med sine europæiske ministerkolleger i Bruxelles for at forsøge at nå til enighed om flygtningefordelingen.

Fredag sagde hun, at »det ligger ikke bare lige på den flade, at det bliver løst«.

Onsdag er sagen også på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes til et ekstraordinært, uformelt topmøde i den belgiske hovedstad.