EL om regionsaftale: Det kan vi ikke være bekendt
Mindre tid til den enkelte patient, mere overbelægning og flere fejl - aftalen om sygehusenes økonomi vil betyde massive forringelser i sundhedsvæsnet, advarer Enhedslisten.
Regeringen har torsdag aften indgået en aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2016. Aftalen indebærer, at de fem regioner får tilført godt 1,5 milliarder kr. – cirka en halv milliard mindre, end Danske Regioner på forhånd havde krævet. Og det vil især betyde mere pres på sundhedspersonalet, mener Enhedslisten, der bl.a. af den grund ikke støtter aftalen.
”Denne aftale vil forringe sundhedsvæsenet, og der vil igen blive stillet krav om, at de ansatte skal løbe hurtigere. Det fører til mindre tid til den enkelte patient, mere overbelægning, flere fejl - og til mere stress og nedslidning af de ansatte. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for patienter eller personale,” siger Susanne Langer, Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse.
Hun peger på, at de midler, der tilføres, slet ikke er tilstrækkelige for at kunne forhindre kommende forringelser.
Samtidig kritiserer partiets kommunal- og regionalordfører, Rune Lune, at regeringen i aftalen har indført regler om såkaldt tvangsudlicitering.
"Vi har tidligere set, hvordan Lars Løkke (Rasmussen, red.) som daværende sundhedsminister tilbage i 2006 stod bag overbetaling af privathospitalerne. Med aftalen skal skatteyderne altså endnu engang til at finansiere dyre private løsninger, samtidig med at vores offentlige sundhedsvæsen forringes," siger Rune Lund og revser regionerne for ikke have stået mere fast under forhandlingerne:
”Det ville have været på sin plads, hvis Danske Regioner havde haft politisk rygrad nok til at nægte at indgå en aftale, der vil betyde massive forringelser og dyr tvangsudlicitering. Så ville vi have haft muligheden for at få en politisk debat i Folketinget og presse på for at skabe forbedringer i stedet for forringelser i sundhedsvæsenet,” siger Rune Lund.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, siger imidlertid til TV 2, at det ikke har været muligt ”at vride flere penge ud af forhandlingerne".
Bent Hansen understreger også, at særligt de stigende medicinpriser vil blive afgørende for, om den nye budgetaftale kommer til at holde.
Netop de stigende medicinudgifter skal finansieres med den ene milliard i økonomiaftalen, oplyser Finansministeriet. Den resterende halve milliard i aftalen skal dække et allerede vedtaget løft af bl.a. kræftbehandlingen og psykiatrien samt en øget indsats mod kronisk syge.
Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er der dog kun tale om "første halvleg", når det kommer til sundhedsvæsenets økonomi. Anden halvleg bliver afviklet under efterårets forhandlinger om finansloven.