Borgerforslag i Folketinget? Sådan fungerer det andre steder

Et flertal på Christiansborg bakker nu op om Alternativets ønske om at gøre det muligt for borgere at pålægge Folketinget til at tage stilling til et givent forslag.

50.000 individuelle underskrifter fra danske statsborgere er hvad der skal til – så skal et forslag fremsættes direkte i Folketingssalen som beslutningsforslag, foreslår det nye parti med den tidligere kulturminister Uffe Elbæk i spidsen.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og De Radikale støtter ideen bag, men vil ikke lægge sig fast på detaljerne vedrørende modellen.

Både Finland og EU har lignende borgerinitiativer - her kan du få overblikket over, hvordan de fungerer:

Sådan fungerer det i Finland:

Først skal mindst to stemmeberettigede finner formulere et forslag. Hvis forslaget får støtte fra mindst 50.000 stemmeberettigede borgere, skal det finske parlament behandle forslaget.

Støtteerklæringerne indsamles på papir eller elektronisk. Det finske justitsministerium har udarbejdet et onlinesystem til at indsamle de nødvendige støtteerklæringer, som skal indeholde navn, adresse, fødselsdato og bopælskommune på dem, der ønsker at støtte den pågældende sag. Erklæringerne krydstjekkes med det finske CPR-register.

Initiativtagerne har seks måneder til at indsamle de 50.000 støtteerklæringer.

Siden loven blev vedtaget, har ni forslag opnået den nødvendige støtte. Fem blev efterfølgende afvist af et flertal i det finske parlament, tre mangler endnu at blive behandlet, mens ét forslag er endt med at blive vedtaget. Det gav homoseksuelle par samme rettigheder som heteroseksuelle par.

Andre borgerforslag, som parlamentet har behandlet:

- Forbud mod pelsdyravl (afvist)

- Nye copyrightregler (afvist)

- Energimærkning af huse (afvist)

- Afskaffelse af obligatorisk svensk i skolerne (afvist)

- Hårdere straffe til spritbilister (afvist)

- Hårdere straffe til børnemishandlere (afventer)

- Nej til lukning af fødeklinikker (afventer)

- Læger skal kunne sige nej til at foretage abort (afventer)

Du kan læse mere om det finske borgerinitiativ her.

Sådan fungerer det i EU:

Først skal der samles en såkaldt borgerkomité bestående af mindst syv EU-borgere, som har valgret til Europa-Parlamentet, og som bor i syv forskellige EU-lande.

Komiteens forslag skal derefter registreres hos EU-Kommissionen, der vurderer, om forslaget ligger inden for et område, hvor den har kompetence til at handle – f.eks. miljø, landbrug, transport eller folkesundhed.

Dernæst skal der indsamles mindst én mio. underskrifter fra minimum syv EU-lande. Det kan ske online ved hjælp af software udviklet af EU-Kommissionen.

Underskrifterne skal godkendes af de nationale myndigheder i de enkelte lande. Der findes desuden regler for, hvor mange underskrifter der mindst skal være fra et land, for at det tæller med. F.eks. skal der minimum være 9.750 underskrifter fra Danmark eller 72.000 fra Tyskland.

Initiativtagerne har 12 måneder til at indsamle de nødvendige støtteerklæringer.

Kommissionen er ikke juridisk forpligtet til at følge forslag, selvom en mio. borgere støtter det. Men Kommissionen skal som minimum mødes med initiativtagerne, tage stilling til initiativets indhold og give et offentligt skriftligt svar.

EU-Kommissionen har i alt modtaget 51 såkaldte initiativer, men afvist 20 af dem, fordi de faldt uden for dens kompetenceområder. Kun tre har formået at få støtte fra en million EU-borgere.

Det drejer sig om:

- 'Right2Water' om rent drikkevand

- 'One of us' om abort

- 'Stop vivisection' om dyreforsøg

Du kan læse mere om EU’s borgerinitiativ her.

Hvad mener du om Alternativets forslag? Deltag i debatten på JP Politiks Facebook-side: