”Hvis man tror, man får åbenhed ved at offentliggøre dokumenterne, tager man fejl”
Det er kun formålstjenstligt, at dokumenterne fra den nedlagte Irak-kommission ender i Rigsarkivet, mener DF’s udenrigsordfører, Søren Espersen. På den måde sikrer man, at offentligheden ikke får en halv sandhed om krigen – ej heller en hel.
Tusindvis af dokumenter fra Irak-kommissionen står til at skulle overføres til Rigsarkivet, efter at regeringen har nedlagt kommissionen.
Men hvis man offentliggør papirerne, sådan som bl.a. Liberal Alliance har plæderet for, får offentligheden kun ”den halve sandhed”, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der kalder forslaget ”en fortvivlende ide”. For dermed vil kommissionen fortsætte, uden at centrale vidner kan give deres version.
”Hvis man så at sige offentliggør halvdelen af sagen uden at få afhøringerne med, vil det medføre, at der vil blive stillet en række spørgsmål til alle de folk, som alligevel skulle afhøres. Det vil så ske fra journalister i stedet for dommere. Og det er efter min opfattelse en fuldstændig fortvivlende måde at se på en sag. At man på den måde kan lade sig nøje med dokumenter, som ikke nødvendigvis fortæller den fulde sandhed,” siger Søren Espersen.
Kommissionen havde jo vurderet, at der var behov for at indkalde 13 vidner. Og du siger, at afhøringerne måske ville kunne sætte dokumenterne i et andet lys. Er det ikke netop et argument for at fortsætte kommissionens arbejde?
”Nej, for kommissionen i sig selv er et misfoster i vores øjne. Det, som Liberal Alliance vil gøre ved at offentliggøre dokumenterne, er både at åbne og lukke kommissionen. Det giver jo ingen mening. Man er nødt til at gøre det enten eller. Man kan ikke sige, at nu offentliggør vi alt, der ligger i dokumentform – hvoraf en stor bunke garanteret aldrig nogensinde vil komme for en dag alligevel af hensyn til andre magter – for det vil give et meget sammenstykket udbytte. Og det må nødvendigvis medføre, at du og dine kolleger vil begynde at spørge ind til enkelte dokumenter, og så er vi allerede i fuld gang med en meget, meget amatøragtig kommission.”
I går ind for åbenhed og har tordnet mod den mørklægning, der er sket i den nye offentlighedslov. Med lukningen af Irak-kommissionen og overdragelse af materialet til Rigsarkivet går I stik imod jeres ønske om åbenhed om, hvad der sker i maskinrummet. Hvordan hænger det sammen?
”Det, der ønskes åbenhed om nu, er nogle udvalgte fortrolige dokumenter, som måske siger noget eller ej. Årsagen til, at vi ønsker kommissionen lukket, er, at der formentlig ikke er nogen krig i danmarkshistorien, der har været så fint belyst. Måned efter måned har vi i Udenrigspolitisk Nævn og i Irak-forligskredsen i fortrolighed fået oplysninger om snart sagt den mindste trækning. Vi føler os utrolig godt betjent.”
Er det ikke lidt hyklerisk at lukke ned for en undersøgelse af det, der er sket i forbindelse med Irak og Afghanistan, når I går ind for maksimal åbenhed om, hvad der sker i magtens maskinrum?
”At man offentliggør nogle dokumenter, som i og for sig kun vil blive en halv fortælling - måske kun en kvart fortælling - er jo ikke sandheden. Derfor mener jeg, at dokumenterne gør langt mere fyldest ved at ligge ovre i Rigsarkivet i måske 20-30 år. Det, synes jeg, er udmærket. Hvis man tror, man får åbenhed ved at offentliggøre disse dokumenter, tager man fejl.”
Og der er ikke behov for den hele sandhed?
”Nej, det har vi ikke ment, fordi vi i høj grad har fået den hele sandhed under fortrolighed i nævnet og forligskredsen.”
I stedet for, at det så enten er journalister eller - hvis kommissionen var fortsat - jurister, har det så kun været folkevalgte, der har stillet spørgsmål?
”Men det er heller ingen retssag. I en krigssituation er det os i nævnet, der får de fortrolige oplysninger. Somme tider er der en lidt forvrænget opfattelse af, at krig er noget, der kan offentliggøres ligesom et boligbyggeri i Skive. Der er bunker af oplysninger, som kun kan gives i fortrolighed.”
I har harceleret mod offentlighedsloven, og Peter Skaarup har kaldt den ”en skamplet på det danske demokrati”. Hvorfor gælder det ikke dokumenterne fra Irak-kommissionen?
”Jeg synes, at offentlighedsloven var en forfærdelig beslutning. Men når det drejer sig om udenrigspolitik og sikkerhed, vil der være ting, som skal frem og ting, som ikke skal frem af hensyn til andre nationer.”